Annonce
Sport

FCK forlænger med Stephan Andersen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den tidligere landsholdskeeper har fået forlænget kontrakten med halvandet år, så den løber til sommeren 2021.

FC København og Stephan Andersen binder sig til hinanden i halvandet år yderligere.

Den 38-årige målmand har skrevet under på en kontraktforlængelse med superligaklubben, så den løber til sommeren 2021. Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Den oprindelige kontrakt udløb ved udgangen af 2019.

Keeperen kom til FCK i sommeren 2014 og har siden spillet 107 kampe for klubben og har været med til at vinde tre danske mesterskaber og tre pokaltitler.

- Stephan er først og fremmest stadig en rigtig dygtig målmand, der altid leverer 100 procent på træningsbanen og i de kampe, han har fået, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

I maj sidste år sprang Stephan Andersen akillessenen, og skaden holdt ham uden for træningsbanen i fem måneder.

- Han har vist en kæmpe dedikation i sit arbejde for at komme tilbage efter den alvorlige skade, han fik i maj, og han er nærmest første mand inde til træning hver dag, siger Solbakken.

For det danske A-landshold er det blevet til 30 optrædener for keeperen, der glæder sig over, at det lykkedes at forlænge aftalen med FCK.

- Det er en rigtig god løsning for mig. Jeg havde andre muligheder efter den tidligere aftale løb ud, men jeg har hele tiden haft et ønske om at fortsætte i FCK, hvor jeg trives supergodt i hverdagen.

- Jeg er stadig ambitiøs og har masser af sult efter at spille fodbold, så jeg er motiveret for at yde mit bedste hver dag og holde alle i målmandsteamet skarpe med sund konkurrence.

- Jeg er ikke den yngste på holdet mere, men jeg har noget erfaring og knowhow, jeg kan bidrage med, og så kan jeg jo stadig godt tage med hænder, når det er nødvendigt, siger han til hjemmesiden.

Andersen har tidligere blandt andet spillet i Brøndby IF, Charlton, Evian, Real Betis og Go Ahead Eagles.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på FCK''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce