Annonce
Sport

FCK henter tidligere Randers FC-målmand i Frankrig

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Karl-Johan Johnsson skifter en tilværelse i Frankrigs næstbedste række ud med toppen af Superligaen.

FC København står stærkt rustet på målmandsposten i Superligaen, selv om klubben torsdag solgte sidste sæsons førstevalg, Jesse Joronen, til italienske Brescia.

Fredag meddeler de danske fodboldmestre på Twitter, at Karl-Johan "Kalle" Johnsson er hentet hos franske Guingamp på en fireårig kontrakt.

FCK har allerede hentet den norske målmand Sten Grytebust i OB.

- Efter salget af Jesse Joronen har vi haft behov for en stærk og solid erstatning, og i Kalle Johnsson får vi en bundsolid keeper, der har international erfaring og kender den danske liga indgående, siger FCK-manager Ståle Solbakken.

- Han er lige nu i top-3 blandt de svenske keepere, og vi er meget trygge ved vores målmandsteam med ham, Sten Grytebust og Frederik Ibsen, siger manageren.

Karl-Johan Johnsson har tidligere optrådt for Randers FC i Superligaen.

Det var fra 2014 til 2016, hvorefter Guingamp købte ham.

Klubben rykkede efter sidste sæson ud af den bedste franske række, men nu skal den 29-årige målmand i stedet spille med i toppen af Superligaen.

- FCK er på alle niveauer en international klub, som altid spiller med om titlerne og jagter de største europæiske turneringer, siger Karl-Johan Johnsson til FCK's hjemmeside.

- Derfor ser jeg det her som et skridt frem i min karriere, og jeg glæder mig virkelig over denne mulighed.

- Jeg ved, at der bliver hård konkurrence om at blive førstemålmand, men jeg er et konkurrencemenneske, og jeg er sikker på, at vi i målmandsteamet vil skærpe hinanden og sammen øge holdets chancer for succes, siger han.

Karl-Johan Johnsson har spillet syv A-landskampe for Sverige.

Sidste år var han med i den svenske trup ved VM i Rusland.

FCK møder søndag OB på udebane i premiererunden i Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce