Annonce
Sport

FCK nedjusterer forventninger med 25 millioner kroner

FC København måtte vinke farvel til CL-playoff tirsdag og nedjusterer forventninger med 25 millioner kroner.

Det kostede enorme summer, at spillerne i FC København tirsdag aften ikke formåede at spille sig frem til playoffrunden i Champions League.

Parken Sport & Entertainment oplyste hurtigt i en meddelelse til Fondsbørsen efter nederlaget til Røde Stjerne, at forventningerne til regnskabet for 2019 er nedjusteret.

Før tirsdagens kamp forventede selskabet et resultat før skat på 85 til 100 millioner kroner, men efter Jonas Winds afbrænder, der betød nederlag efter straffesparkskonkurrence, så forventer selskabet nu et overskud på 60 til 75 millioner kroner.

Omsætningen var i første omgang forventet at lande på mellem 800 og 850 millioner kroner, men forventningen sættes ned til mellem 760 og 810 millioner kroner.

Baggrunden for nedjusteringen er måden, som FCK eventuelt kommer i Europa League på.

I FC København budgetterer man stadig med at komme i gruppespillet til Europa League, men klubben havde tjent flere penge ved at gøre det som taber i Champions Leagues playoffrunde i stedet for at gøre det som vinder af Europa Leagues playoffrunde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce