Annonce
Sport

FCK nedtoner straffesparkstumult efter storsejr

Robert Skov (29) bliver tiljublet af holdkammeraterne efter hans hattrick mod OB.

Et straffespark ved 5-1 i overtiden gav ballade blandt de villige FCK-skytter, men træneren nedtoner balladen.

I Paris Saint-Germain skabte uenighed om, hvem der skulle sparke straffespark enorm ballade mellem stjernerne Neymar og Edinson Cavani.

Søndag oplevede FC København et lignende problem, da Pieros Sotiriou ikke ville aflevere bolden til holdets skytte Robert Skov i overtiden af kampen mod OB ved stillingen 5-1.

Andreas Bjelland og et par andre spillere måtte nærmest flå bolden fra Sotiriou og give den til Skov, mens en frustreret cypriot skubbede til holdkammeraterne.

Men Skov scorede sikkert sit tredje mål i kampen og efterfølgende tog cheftræner Ståle Solbakken tumulten meget roligt.

- Han ville bare gerne på tavlen, og det kunne hjælpe lidt selvtillidsmæssigt. Man kan sagtens sætte sig i hans sted, for kampen var jo afgjort. Men det er Robert, som bestemmer, og han ville jo også score sit hattrick, siger Solbakken.

- Der er ikke så meget i det, og det er ikke en stor ting for mig.

Robert Skov var på forhånd udpeget som straffesparksskytte, men FCK-træneren har lagt cypriotens udfald bag sig.

- Han arbejdede desperat for at lave mål. Så blev han revet ned i feltet i 93. minut og tænkte "giv mig den bold, så jeg kan få et mål". Mere er der ikke i det, lyder det fra Ståle Solbakken.

- Pieros sparkede tidligere alle straffesparkene og scorede, men så blev han fejlopereret. Så var Viktor (Fischer, red.) straffesparksskytte og blev skadet, og siden har Robert sparket og scoret på alle.

Selv om sejren for længst var i hus, da Pieros Sotiriou skabte lidt unødvendig ballade på FCK-holdet, så var det ikke en ligegyldig scoring, mener Solbakken.

- Robert er nok vores sikreste skytte lige nu, og i sidste ende kan målscore jo blive afgørende i forhold til FC Midtjylland, siger FCK-træneren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce