Annonce
Sport

FCK slipper for Rosenborg i første opgave i Europa

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det blev en på papiret overkommelig opgave, FCK skal klare i anden kvalifikationsrunde til Champions League.

FC København fik onsdag sat navn på en modstander i holdets første opgave i Europa. Og det blev en ganske god lodtrækning for den danske mesterklub.

FCK skal i anden runde af kvalifikationen til Champions League møde vinderen af opgøret mellem The New Saints og en modstander fra den indledende kvalifikationsrunde.

FCK kunne have trukket langt hårdere modstand, da norske Rosenborg og israelske Maccabi Tel-Aviv også var nogle af mulighederne.

I stedet for den noget hårdere norske og israelske modstand kan FCK med en vis sandsynlighed forberede sig på et møde med The New Saints fra Wales.

Det er dog endnu ikke på plads, hvilket hold The New Saints skal møde i første kvalifikationsrunde.

Men holdet fra Wales vil med stor sandsynlighed være favorit til at vinde over den endnu ukendte modstander og dermed skulle møde FCK i den efterfølgende runde.

The New Saints skal møde en mesterklub fra de noget mindre fodboldnationer Kosovo, Gibraltar, San Marino og Andorra.

Mesterholdene fra de fire lande deltager i den indledende kvalifikation i en slags miniturnering og skal spille semifinaler tirsdag og finale fredag i næste uge om at møde The New Saints.

FCK skal dernæst afvente kampene mellem The New Saints og den endnu ukendte modstander i første kvalifikationsrunde, og de kampe spilles i midten af juli.

Allerede nu står det dog klart, at FCK skal spille på udebane i den første kamp i anden runde. Den vil blive spillet 23. eller 24. juli, mens returen i Parken spilles en uge senere.

For at komme i gruppespillet i Champions League skal FCK forbi yderligere to modstandere, så der er lang vej endnu til det fineste europæiske selskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce