Annonce
Indland

Alle anholdte efter fodbolduro er løsladt

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Otte blev torsdag aften anholdt efter uroligheder i forbindelse med en fodboldkamp mellem FCK og Malmø FF.

Alle otte personer, der torsdag aften blev anholdt i forbindelse med urolighederne ved fodboldkampen mellem FC København og Malmø FF er løsladt.

Tidligere fredag oplyste politiet, at en mand ville blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for vold mod tjenestemand. Men manden er senere blevet løsladt uden at blive stillet for en dommer.

Både før og efter kampen var der uroligheder, hvor i alt otte fans fra både FCK og Malmø FF blev anholdt.

Fem politibetjente kom til skade. Dog ingen alvorligt.

Før kampen var det ifølge politiet en gruppe Malmø FF-fans, som gik til angreb på ordensmagten.

De maskerede personer kastede kanonslag, flasker, sten og cykler efter politifolkene, som svarede igen med en tåregasgranat.

Efter kampen kastede en gruppe FCK-fans sig over politiet i Fælledparken.

Tilhængerne ville hen til nogle Malmø FF-fans og gik til angreb på politiet, da det stillede sig i vejen.

Omkring midnat var der atter ro i byen.

Malmø FF vandt kampen 1-0, men begge hold går videre til 16.-delsfinalerne i Europa League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce