Annonce
Sport

FCM-anfører føler sig som skurk trods sen udligning

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
FCM-anfører Erik Sviatchenko udlignede sent mod Hobro, men han ser sig som skurk, da han begik straffespark.

FC Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, begik et straffespark sent i kampen mod Hobro, som Pål Kirkevold scorede på.

I det 90. minut udlignede Sviatchenko selv til 1-1, men efter kampen ser han stadig sig selv mere som skurk end helt.

- Jeg ser mig som skurk. Straffesparket skal ikke laves, og så skulle mit mål have været sejrsmålet, siger Erik Sviatchenko.

Han fortæller, at han skulle være blevet stående på benene i stedet for at kaste sig ned for at blokere Hobro-backen Mathias Haarups indlæg.

- Jeg følte, han var på vej til at sparke med venstrebenet. Han fik skudt, lige før jeg blokerede den, og så ramte jeg hans fødder. Det skal jo ikke ske.

- Jeg prøvede at redde situationen, men jeg skulle være blevet stående på benene, siger FC Midtjylland-anføreren.

Ud over sin egen fejl er Erik Sviatchenko utilfreds med FC Midtjyllands præstation, fortæller han.

- Jeg tager alt på min kappe, men vi skal blive bedre som hold. Det må ikke stå og falde med, at én situation bliver afgørende. Vi skal score før, siger han.

FC Midtjyllands cheftræner, Kenneth Andersen, er enig med Sviatchenko i, at straffesparket ikke skulle være begået.

- Det er en dum beslutning at begå straffesparket, og det ved Erik også selv, siger han.

Ligesom anføreren mener Kenneth Andersen, at FC Midtjylland ikke spillede godt nok mod Hobro.

- I en kamp på hjemmebane mod Hobro skal vi præstere bedre, hvis vi skal have tre point, siger han.

- Vi har haft udfordringer med at skabe chancer i de seneste kampe, og det havde vi også i dag, siger Kenneth Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce