Annonce
Sport

FCM-direktør: Parløb med FCK gør begge klubber bedre

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjyllands Claus Steinlein er glad for duellen med FC København, som han mener, er god for begge klubber.

FC Midtjylland og FC København er igen i denne sæson i duel om guldet i 3F Superligaen, og den hårde kamp om mesterskabet er god for begge klubber.

Annonce

Det mener FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein, som vurderer, at de to klubber presser hinanden til hele tiden at blive bedre.

- Det er super fedt for Superligaen, at der igen i denne sæson er to klubber, der kæmper så hårdt om at blive dansk mester, og vi presser hinanden til at blive bedre, siger Steinlein.

- FCK har en super stærk trup med mange gode spillere, og de har gjort det virkelig godt i denne sæson. Det synes jeg også, at vi har, så det bliver tæt til det sidste.

- De seneste år har begge klubber fået historisk mange point, og vi presser hele tiden hinanden, og det gør mig ikke noget, hvis vi kan fortsætte dette parløb, så længe vi vinder flere titler end FCK.

FC København-træner Ståle Solbakken udtalte for nylig til B.T., at FCK kunne dominere mere i dansk fodbold, hvis holdet ikke skulle bruge kræfter i Europa.

FCM er ikke med i Europa i denne sæson, og Steinlein erkender, at europæisk succes er noget, der mangler i klubben.

- Ståle er sindssygt god til at håndtere pressen og finde disse vinkler, men det er fair nok, for vi har ikke været gode nok i Europa, og så længe vi ikke har det, kan Ståle slå på det, siger Steinlein.

- Det betyder bare, at jeg hver eneste dag, når jeg og resten af FCM-organisationen står op og går på arbejde, så er det med målet om europæisk succes.

- Nu fører vi Superligaen med syv point, og jeg tror på, vi kan køre det hjem, for det har vi træneren og holdet til, men derefter er det et mål for os at komme i et europæisk gruppespil.

Claus Steinlein peger på, at kontinuitet på ledelsesgangene er en af årsagerne til, at FCM hele tiden rykker sig.

- Vi rykker os hele tiden, og det skyldes blandt andet, at vi sidder nogle i direktionen og organisationen, som har været her i klubben i rigtig mange år. Vi har kontinuitet, vi kender hinanden og ved, hvad klubben gerne vil.

- Vi har rykket os konstant i de 20 år, vi har eksisteret, og nu drømmer vi om at rykke os endnu længere, siger Steinlein.

FCM fører Superligaen med syv point ned til FCK.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce