Annonce
Sport

FCM holder forspringet til FCK med sejr over Brøndby

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby tabte 1-2 hjemme til FC Midtjylland i Superligaen. FCM's forspring til FCK er fortsat på syv point.

Et sent mål i anden halvleg sørgede for, at FC Midtjylland vandt 2-1 ude over Brøndby i Superligaens sene søndagskamp.

Sejren betyder, at FCM holder fast i forspringet på syv point ned til FC København i toppen af Superligaen.

FCM fører nu ligaen med 50 point efter 19 kampe. FCK, som vandt 1-0 ude over FC Nordsjælland tidligere søndag, har 43 point på andenpladsen.

Brøndby har på fjerdepladsen 32 point - et point færre end AGF på tredjepladsen.

Det var FCM's defensive midtbanespiller Frank Onyeka, som scorede kampens afgørende mål efter 82 minutter, da Brøndby-forsvaret ikke fik sparket bolden væk.

Forinden havde Awer Mabil bragt FCM foran 1-0 efter en time, da han udnyttede en tværpasning fra Sory Kaba.

Efter 64 minutter udlignede Brøndby-topscorer Kamil Wilczek til 1-1 på et hovedstød efter et indlæg fra Johan Larsson.

Inden de tre mål i anden halvleg havde begge mandskaber muligheder for at score yderligere.

Der var således allerede dramatik i kampens indledende minutter, hvor Brøndby følte sig snydt for et straffespark.

Brøndby-angriberen Simon Hedlund faldt til jorden i feltet efter en nærkamp med FCM-stopperen Erik Sviatchenko.

Kontakt var der, men dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt mente ikke, det var nok til et straffespark.

Hedlund, som bevægede sig godt på banen, havde senere i første halvleg et skudforsøg, der gik forbi stolpen, men ellers var der langt mellem chancerne.

Brøndbys midtbanespiller Dominik Kaiser leverede et forsøg på et skorpion-spark, men bolden gik langt forbi.

Også Wilczek havde et forkølet hovedstød, men der manglede generelt skarphed hos hjemmeholdet.

FCM havde den største chance i første halvleg, da Awer Mabil kom helt fri i højre side og afsluttede.

Men Brøndby-keeper Marvin Schwäbe reddede skuddet og verfede bolden til hjørne.

FCM satsede mest på dødbolde, indkast og hurtige omstillinger, og Mabil havde en chance mere, men australieren skød over mål.

Kampen var præget af mange fejlafleveringer og lidt for nervøst spil. Taktisk gjorde de to mandskaber det svært for hinanden, da der ikke var meget plads at spille på.

Med søndagens nederlag har Brøndby skuffende tabt tre kampe i træk. Nederlagene er indkasseret mod AGF, FCK og nu senest FCM.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce