Annonce
Sport

FCM-træner efter nederlag: Vi gjorde hvad vi kunne

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FCM tabte 1-2 til Esbjerg, men træner Kenneth Andersen mener ikke, man kan beklikke holdes motivation.

FC Midtjylland tabte søndag 1-2 til Esbjerg, men FCM-træner Kenneth Andersen mener ikke, man kan betvivle, om FCM gjorde nok for at vinde kampen.

- Det er klart, at der bliver gearet lidt ned, når man har vundet en pokal, men ellers er jeg tilfreds med kampen, siger han.

Særligt første halvleg var han tilfreds med. Her fik holdet skabt flere chancer blandt andet med en afslutning på overliggeren.

- Vi fik skabt en masse chancer i første halvleg, så jeg er lidt ked af, at vi lukkede to lette mål ind, for så blev det svært at vinde, siger Kenneth Andersen.

I anden halvleg havde midtjyderne kun to afslutninger, men træneren mener ikke, det kan tilskrives, at holdet ikke forsøgte.

- Jeg synes, vi gjorde alt, hvad vi kunne for at skabe chancer i anden halvleg, men Esbjerg skal roses for at gøre anden halvleg svær for os, siger han.

FCM-anfører Jakob Poulsen mener også, at midtjyderne spillede en fin kamp, og han er enig i, at Esbjerg skal have æren af anden halvleg.

- De havde det resultat, de skulle bruge, så i anden halvleg må man give dem kredit for at ødelægge kampen ved at sænke tempoet og sparke lange bolde.

- Esbjerg ødelagde rytmen med lange bolde og indkast, som de trak tiden med, siger Jakob Poulsen.

Han mener dog ikke, FC Midtjylland kan kritiseres ud over ved Esbjergs to mål.

- Det var ikke motivationen, der var til forskel, for vi spillede en god halvleg, og så var der to situationer, hvor Esbjerg straffede os.

- Men det var på ingen måde en helt vild dårlig kamp, siger anføreren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce