Annonce
Sport

FCN-træner kræver ikke flere indkøb trods profil-salg

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
FCN-træner Flemming Pedersen er meget glad for tilgangen af Kian Hansen og forlanger ikke flere indkøb.

FC Nordsjælland har i denne uge hentet rutinerede Kian Hansen til klubben fra FC Midtjylland, men det betyder ikke, at FCN nu går amok i indkøb.

Det forklarer træner Flemming Pedersen, som trods afskeden med spillere som Victor Nelsson, Mads Valentin og Karlo Bartolec ikke forlanger en masse tilgange.

- Jeg er en atypisk træner, for jeg håber ikke på noget. Vi ser tiden an og ser på, hvordan vores unge spillere klarer det i starten af sæsonen. Vi har total fokus på de spillere, vi har, siger Pedersen.

- Men selvfølgelig er vi klar til at trykke på aftrækkeren, hvis vi synes, at vi mangler noget, eller hvis vi pludselig sælger en spiller.

Cheftræneren glæder sig dog over, at det er lykkes for klubben at hente rutinerede Kian Hansen ind til forsvaret.

- Kian Hansen er en spiller, som dumper ned fra himlen for os, og normalt kan vi ikke hente sådan en spiller.

- Vi skulle bruge en central forsvarsspiller, for vi skal have tre stoppere med superligaerfaring, og vi havde kun Abdul Mumin og Ulrik Yttergård Jenssen, siger Pedersen, som videre understreger, at han ikke har brug for flere midtbanespillere.

FCN-profilen Magnus Kofod Andersen har igen denne sommer kunnet se en række holdkammerater forlade klubben.

Han accepterer, at klubben igen har solgt ud af profilerne.

- Det er sådan, det fungerer i FCN, og vi har tidligere vist, at strategien virker, siger Andersen.

- Vi har mange unge spillere, men flere af os er allerede erfarne, så vi er slet ikke så urutinerede, som folk gør os til.

- Vi har også vist gode takter her i starten af sæsonen, hvor vi slog Horsens og var godt med mod FCM.

- De spillere, som har forladt os denne sommer, var jo også nye på holdet engang, og de er langt bedre nu end dengang, så mon ikke vi får sådan en udvikling at se igen hos flere af de nye spillere på holdet.

FCN tabte søndag med 1-2 til FC Midtjylland, og FCM-træner Kenneth Andersen er imponeret af, at FCN-holdet holder niveau trods de mange salg.

- Ja, det er jeg. Det, der er så fedt ved dem, er, at de har det system på plads, så uanset hvem pokker der spiller, ved spillerne bare, hvor bolden skal spilles hen, siger FCM-træneren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce