Annonce
Erhverv

FDIH: Amazon skal splittes op for at sikre fair konkurrence

Niels Ralund, direktør, FDIH

"At udvide markedet og indskrænke konkurrencen er altid i de sælgendes interesse. At udvide markedet kan ofte nok være i offentlighedens interesse; at indskrænke konkurrencen må altid være imod den".

Sådan skrev filosof og økonom Adam Smith i 1776. Selv om citatet har flere hundrede år på bagen, er det i min optik uhyre relevant i dag, hvor Amazon med lynhastighed nærmer sig monopolstatus i den vestlige verdens e- og detailhandels-marked.

Den amerikanske gigant har på 25 år sat sig på knap halvdelen af al internethandel i USA og Tyskland og godt en tredjedel i England. Virksomheden er blandt verdens mest værdifulde og hiver milliarder af dollar ind i fortjeneste hvert år.

Spørgsmålet er, om Amazons vilde vækst og størrelse er sundt for andre end Amazon? Det spørgsmål stiller de amerikanske og europæiske konkurrencemyndigheder sig også, og derfor undersøger de, om Amazon udnytter sin dominerende position til at hindre den frie konkurrence gennem mere eller mindre ufine metoder.

En af bekymringerne er, at Amazon udnytter alle de data, Amazon indsamler på sin markedsplads, til at lave egne produkter, som Amazon kan producere, sælge og levere billigere på grund af stordriftsfordele og dermed udkonkurrere konkurrenterne. En anden væsentlig bekymring hænger sammen med, at giganten er verdens største digitale markedsplads. Det giver Amazon en enorm magt, fordi Amazon alt efter humør kan udelukke virksomheder fra platformen.

Det er naivt ikke at være bekymret for, at Amazon vil bruge den magt til at stække virksomheder, der konkurrerer imod Amazons egne produkter eller på andre måder er en torn i øjet på Amazon. Det er selvsagt et problem for Amazons konkurrenter og tilhængere af fair konkurrence. Men forbrugerne kan vel i det mindste glæde sig over lave priser?

Nej, faktisk ikke. I hvert fald ikke på sigt. Lad mig give et eksempel. Amazon ønskede for nogle år tilbage at købe ble-producenten Quidsi, som dog ikke var interesseret i en overtagelse. Derfor underbød Amazon Quidsi og lancerede store rabatprogrammer til deres kunder. Det gjorde til sidst så ondt hos Quidsi, at virksomheden lod sig opkøbe af Amazon. Kort efter lukkede rabatprogrammerne, priserne hos Amazon steg igen, og Amazon lukkede Quidsi.

Hvorfor skulle Amazon ikke gøre det med andre produkter? Det bliver ikke, fordi de ikke har råd. Amazons helt store ”malkeko” er nemlig ikke e-handlen, men derimod Amazon Web Services (AWS), som er verdens største udbyder af cloud-løsninger og data-opbevarings-service. AWS opbevarer blandt andet data fra CIA.

AWS sikrer Amazon styrtende med penge, som virksomheden bruger på at sætte sig på den globale e-handel - lige fra produktion til salg og levering. Netop sammenblandingen af AWS og markedspladsen gør, at man både i USA og EU taler åbent om at splitte Amazon op, så virksomheden ikke kan bruge sin dominerede stilling på data-opbevarings-området til også at skabe en altdominerende stilling i e- og detail-handlen.

Jeg støtter idéen om at tvangsopsplitte Amazon. Ikke, fordi jeg er imod Amazon, men fordi Adam Smith havde ret, da han skrev ”at udvide markedet kan ofte nok være i offentlighedens interesse; at indskrænke konkurrencen må altid være imod den”.

Annonce

Spørgsmålet er, om Amazons vilde vækst og størrelse er sundt for andre end Amazon? Det spørgsmål stiller de amerikanske og europæiske konkurrencemyndigheder sig også.

Amazon har på 25 år sat sig på knap halvdelen af al internethandel i USA og Tyskland og godt en tredjedel i England. Virksomheden er blandt verdens mest værdifulde og hiver milliarder af dollar ind i fortjeneste hvert år. Foto: Mark Lennihan/AP
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce