Annonce
Biler

FDM: Det er billigst at køre elbil

En bil som den kommende VW ID.3. tegner som en af de mest sikre investeringer. Foto: VW
Nye beregninger fra FDM viser, at det er billigst at køre elbil tæt fulgt af plug-in-hybrid frem for benzin og diesel i klassen omkring 300.000 kroner.

Hvad kan betale sig på den lange bane - elbil, plug-in-hybrid eller en mere konventionel benzinbil?

Det kan være svært at gennemskue, hvad det koster at holde en bil kørende. Men umiddelbart er elbilen det mest økonomiske, i hvert fald når vi taler biler omkring 300.000 kroner, der kører 20.000 kilometer om året over fem år.

Det viser den seneste beregning fra FDM over alle udgifter, som viser, at det, på trods af svagt stigende eludgifter, for biler med strøm-abonnement er en smule billigere at køre elbil end benzin- eller dieselbil.

Ifølge FDM’s beregninger koster det i gennemsnit 3,58 kroner pr. kilometer at holde elbilen kørende.

Det er noget billigere end for konventionelle biler i samme prisklasse, og tallene ligner tendensen fra i fjor. Det er særligt udgifterne til strøm i stedet for benzin eller diesel for at drive bilen og ejerafgift, der er lavere for elbilerne, og som kan mærkes på det samlede løbende budget.

- Årets bilbudget er især interessant, hvis man overvejer at skifte til en el- eller plug-in-hybrid. Både fordi det giver et grundigt overblik over alle udgifterne ved at holde bil, og fordi det afliver myten om, at det er dyrere at køre elbil, siger FDM’s biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

Annonce

Udgifter til el

De gennemsnitlige udgifter pr. kilometer ved køb af bil til 300.000 kroner, der kører 20.000 kilometer årligt over fem år er følgende:

Elbil: 3,58 kroner.

Plug-in-hybrid: 3,73 kroner.

Med i udregningen er blandt andet taget el-abonnement, service, forsikring og værditab.

For en benzin- eller dieselbil, hvor der er medtaget brændstof frem for el, omkring 275.000 kroner svinger udgifterne mellem 3,64 og 4,13 kroner pr. kilometer.

For biler omkring 350.000 kroner svinger de mellem 4,34 og 4,88 kroner pr. kilometer.

Vil have ro på elafgift

Hvis man drager en direkte sammenligning med en plug-in-hybrid til samme pris, er det stadig elbilen, som er billigst at holde kørende - men forskellen er ikke stor. Det skyldes blandt andet, at efterspørgslen på de populære plug-in-hybrider betyder, at værditabet endnu er en smule mindre end på elbiler. Det kan dog ændre sig de kommende år.

Der er nemlig en joker. Det er således uklart, om elbiler også de kommende år vil være billigere end benzin- og dieselbiler Det afhænger helt af, om de vil blive pålagt afgifter, og hvor høje disse bliver.

- Fra politisk side ønsker man, at flere skal vælge elbiler til for at fremme den grønne omstilling. Som vores bilbudget viser, kan det økonomisk også være en god idé. Det kan dog hurtigt ændre sig. Allerede fra næste år står afgifterne til at stige markant, og fra 2022 udløber elbilernes nuværende fritagelse fra elafgiften. Begge dele vil gøre det meget dyrere at køre elbil. Derfor efterlyser FDM en langsigtet løsning på afgiftsspørgsmålet, hvis ikke salget af elbiler skal gå i stå, siger Søren W. Rasmussen.

Vælg de nyeste elbiler

Jan Lang, som er analytiker hos Bilbasen, er enig i betragtningerne fra FDM.

- Hvis du køber en elbil fra 2019, 2020 eller 2021, så har du en afskrivning 25 procent mindre end en tilsvarende benzinbil. Det, som kan tippe balancen, er, hvis tilskuddet til el forsvinder, og omkostningerne stiger markant, og så koster den det samme at have kørende som en tilsvarende benzinbil, siger Jan Lang, der peger på, at ældre elbiler, som typisk har mindre batteri og kortere rækkevidde, er dyrere at holde kørende.

Han er også enig i, at plug-in-hybrider har en lav afskrivning.

- De dufter lidt af elbil, siger han.

Også for ejere af benzin- og dieselbiler er FDM’s bilbudget for det kommende år godt nyt. Især lave renter og faldende brændstofpriser gør det nemlig samlet en smule billigere at være bilejer i 2020 i forhold til året før.

Konkret falder udgifterne to til fire procent svarende til op til 4500 kroner. Største besparelse har de dyreste biler.

En plug-in hybrid holder prisen godt og kan således være ganske billig at køre i. Foto: Kia
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce