Annonce
Indland

FE-chef: Der er ekstra meget gang i verden i øjeblikket

Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at man har tre særlige fokuspunkter, som man holder ekstra øje med.

Cyberangreb, Ruslands konstante forsøg på at skabe tumult og mistillid i vestlige demokratier og rå islamistisk terror.

Det er Forsvarets Efterretningstjenestes tre største fokusområder, fortæller FE-chef Lars Findsen i et interview med avisen Danmark.

- Man har til enhver tid sagt, at verden er af lave, men lige i øjeblikket er der altså ekstra meget gang i den derude, siger Lars Findsen til mediet.

Avisen skriver, at truslen fra cyberspace fra fremmede aktører består både af klassiske elementer som spionage mod udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken og industrispionage.

Men det nye er, at det også i stigende grad handler om flere angreb mod kritisk infrastruktur, som omfatter den finansielle sektor, sundhedsvæsenet og forsyning af rent vand og energi.

- Cybertruslen er meget høj. Den ligger på højeste trin på vores skala. Lige nu mens vi sidder og snakker her, er der forsøg fra fremmede - statslige aktører og kriminelle - på at trænge ind i centrale danske systemer. Det foregår hele tiden, siger Lars Findsen til avisen Danmark.

I interviewet gentager Lars Findsen, hvad efterretningstjenesten flere gange har sagt. Nemlig at der er en risiko for, at Rusland blander sig i valg og folkeafstemninger i Danmark.

Der blev ikke konstateret egentlig russisk påvirkning af det danske folketingsvalg i juni, men FE skriver ifølge avisen Danmark i beretningen, at det er "sandsynligt, at Danmark vil kunne blive ramt".

Desuden peger Findsen på, at al-Qaeda har ligget i læ af Islamisk Stat, men ser nu ud til at begynde at røre på sig.

Foruden de tre kerneområde fortæller FE også, at man bruger flere og flere kræfter på at holde øje med Kina, som ifølge Findsen kun lige er kommet i gang med landets langsigtede strategi for at ændre verdensordenen.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra avisen Danmark på Dagbladet Holstebro-Struer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce