Annonce
Sport

Federer og Nadal sætter stormøde op i Wimbledon

Tony O''brien/Reuters
Tennissportens to største rivaler gennem de seneste 15 år brager sammen i herrernes semifinale.

Tennisstjernen Roger Federer rundede onsdag en milepæl på vejen mod et stormøde med Rafael Nadal i semifinalen ved Wimbledon.

Med en sejr over japanske Kei Nishikori nåede schweizeren op på 100 sejre gennem karrieren i græsturneringen syd for London.

Den tredjeseedede Federer tabte første sæt, men vandt opgøret med 4-6, 6-1, 6-4 og 6-4 over Nishikori.

I semifinalen møder han sin mangeårige rival, spanieren Rafael Nadal, der kort efter Federers avancement slog amerikaneren Sam Querrey i tre sæt - 7-5, 6-5 og x-x.

Gennem nu 15 år har de to kommende semifinalemodstandere haft en intens rivalisering i verdenstoppen, hvor duoen i lange perioder har været nummer på ranglisten.

Federer og Nadal mødte hinanden for første gang i 2004 i Miami, året efter at den i dag 37-årige Federer havde vundet Wimbledon for første gang.

Den dengang blot 17-årige Nadal slog ganske overraskende schweizeren, der var nummer et på verdensranglisten.

De to spillere har mødt hinanden 39 gange i løbet af årene med 24 sejre til Nadal og 15 til Federer.

Den 37-årige schweizer har til gengæld klaret sig bedre end den fire år yngre Nadal ved Wimbledon, hvor han otte gange har vundet turneringen. Rafael Nadal er to gange gået hele vejen.

Sidste års vinder, verdensetteren Novak Djokovic, spillede sig tidligere onsdag i semifinalen og skal kæmpe mod Roberto Bautista Agut fra Spanien om en plads i søndagens finale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce