Annonce
Sport

Federer udspiller Nadal i årets kamp og er finaleklar

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Roger Federer er klar til karrierens 12. Wimbledon-finale efter sejr over Rafael Nadal i semifinale.

Årets største kamp. Super Clasico. Den største kamp i Wimbledon i flere år.

Der blev ikke sparet på superlativerne i optakten til fredagens Wimbledon-semifinale mellem Roger Federer og Rafael Nadal, og tilskuerne på Centre Court blev da også forkælet med tennis af den aller fineste slags.

Særligt fra Federers ketsjer. Bortset fra i andet sæt var schweizeren fænomenal. Ikonet vandt den imødesete kamp med 7-6, 1-6, 6-3, 6-4 og er klar til sin 12. Wimbledon-finale. Otte gange har han vundet trofæet.

Søndag bliver finalen mod den serbiske verdensetter, Novak Djokovic, der går på banen for at vinde sin femte titel i den traditionsrige grand slam-turnering på græs.

I optakten til det 40. møde mellem Federer og Nadal blev der talt om deres legendariske 2008-finale, der bliver kaldt historiens bedste og havde Nadal som vinder.

Fredagens kamp var ikke langt fra at tangere niveauet, men man manglede lige, at Nadal matchede Federer en tand bedre.

Første sæt var helt lige. Her var begge usvigelige sikre i egen serv, og kun Federer havde en breakbold undervejs. Den eliminerede Nadal ved at vinde kampens hidtil længste duel, og så måtte sættet ud i tiebreak.

Her var Nadal foran med et såkaldt mini-break to gange i indledningen, men så ramte Federer et sublimt niveau og ændrede 2-3 til 7-3 og sætsejr.

Så dykkede Federer dog i niveau. Nadal fik sit første servegennembrud til 3-1, og så gik det stærkt. Tre partier senere havde Nadal udlignet i kraft af 6-1 i andet sæt.

Men så tippede momentum endnu en gang. Federer var den første til at bryde i tredje sæt til 3-1. Det blev ikke til flere brud trods flere chancer, men Federer holdt serv uden dikkedarer og vandt 6-3.

Man skulle ikke langt ind i fjerde sæt, før nye problemer tårnede sig op for Nadal. Federer var stadig på et niveau over spanieren og brød til 2-1 på en breakbold, hvor schweizeren ramte det yderste af baglinjen, så Nadal fejlede.

Eftersom Federer intet gav væk i egne partier, var det nærmest umuligt for Nadal at svare tilbage, og snart servede Federer for sejren ved stillingen 5-4, efter Nadal havde afværget to matchbolde i det foregående parti.

Med kniven for struben spillede Nadal en af sine bedste partier i kampen. Det var ikke nok. Nadal spillede sig til en breakbold, men missede den, og i stedet udnyttede Federer sin femte matchbold i kampen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce