Annonce
Erhverv

Fejl i kødrapporter bekymrer minister: Der skal styr på det

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen lægger op til diskussion om armslængdeprincip med universiteterne.

Det er bekymrende, at der nu igen er konstateret urent trav i forbindelse med formidling af forskningsresultater fra danske universiteter.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er klart, at hvis det er en enkelt sag, så er det, hvad det er, men jeg bliver bekymret for, om det er en generel tendens, når der dukker flere sager op.

Landbrug & Fødevarer erkendte fredag, at organisationen i to forskningsrapporter om oksekød har blandet sig for meget i, hvordan resultaterne skulle formidles.

Det viste en intern undersøgelse, der blev iværksat, efter at en rapport fra 2018 om produktionen af oksekøds klimaaftryk har affødt hård kritik.

Her spillede Landbrug & Fødevarer en fremtrædende rolle i arbejdet med rapporten.

Nu lægger ministeren op til en bred drøftelse med de danske universiteter.

- Vi skal have styr på det. Forskningsfriheden er fuldstændig afgørende, og derfor lægger jeg op til at tage en drøftelse bredt med universiteterne, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer har erkendt at have blandet sig for meget i formidlingen af resultater fra Aarhus Universitet og DTU.

Ane Halsboe-Jørgensen vil sikre, at sådanne fejl ikke sker fremover og på andre universiteter.

- Det er en anledning til at drøfte det kodeks, vi allerede har om forskning, og om hvordan vi kommunikerer resultater. Er det kodeks godt nok, og hvordan sikrer vi, at det bliver efterlevet, siger ministeren og tilføjer:

- Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vi får styr på det, så vi har forskning, vi kan regne med. Det skal også være sådan, at vores forskere ikke bliver udsat for unødigt pres fra de steder, hvor pengene kommer fra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce