Annonce
Erhverv

Fejl i kødrapporter bekymrer minister: Der skal styr på det

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen lægger op til diskussion om armslængdeprincip med universiteterne.

Det er bekymrende, at der nu igen er konstateret urent trav i forbindelse med formidling af forskningsresultater fra danske universiteter.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er klart, at hvis det er en enkelt sag, så er det, hvad det er, men jeg bliver bekymret for, om det er en generel tendens, når der dukker flere sager op.

Landbrug & Fødevarer erkendte fredag, at organisationen i to forskningsrapporter om oksekød har blandet sig for meget i, hvordan resultaterne skulle formidles.

Det viste en intern undersøgelse, der blev iværksat, efter at en rapport fra 2018 om produktionen af oksekøds klimaaftryk har affødt hård kritik.

Her spillede Landbrug & Fødevarer en fremtrædende rolle i arbejdet med rapporten.

Nu lægger ministeren op til en bred drøftelse med de danske universiteter.

- Vi skal have styr på det. Forskningsfriheden er fuldstændig afgørende, og derfor lægger jeg op til at tage en drøftelse bredt med universiteterne, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer har erkendt at have blandet sig for meget i formidlingen af resultater fra Aarhus Universitet og DTU.

Ane Halsboe-Jørgensen vil sikre, at sådanne fejl ikke sker fremover og på andre universiteter.

- Det er en anledning til at drøfte det kodeks, vi allerede har om forskning, og om hvordan vi kommunikerer resultater. Er det kodeks godt nok, og hvordan sikrer vi, at det bliver efterlevet, siger ministeren og tilføjer:

- Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vi får styr på det, så vi har forskning, vi kan regne med. Det skal også være sådan, at vores forskere ikke bliver udsat for unødigt pres fra de steder, hvor pengene kommer fra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce