Annonce
Danmark

Fejl i støjberegninger: Fire kampfly-naboer får nu større erstatning

Forsvarsminister Trine Bramsen har flere gange besøgt nogle af de mennesker der bor tæt på Flyvestation Skrydstrup, og som dermed bliver nærmeste nabo til de kommende F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Blandt andet på grund af en teknisk fejl er nogle boliger nær Flyvestation Skrydstrup blevet placeret i den forkerte zone. Derfor flytter Forsvarsministeriet nu fire boliger fra gul til rød zone.

Opdateret kl. 14.10 med kommentar fra politisk ordfører Jesper Petersen (S).

Skrydstrup: Der er godt nyt til fire af de husstande nær Flyvestation Skrydstrup, der i november blev placeret i den gule zone og dermed mistede retten til at få deres boliger opkøbt af staten i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Nu flytter Forsvarsministeriet nemlig fire boliger fra den gule til den røde zone. Kampfly-naboerne i den røde zone kan vælge mellem støjsikring, 140.000 kroner i støjkompensation eller frivilligt opkøb, mens naboer, der bor i den gule zone, kan vælge mellem støjsikring eller 70.000 kroner skattefrit i hånden.

Beslutningen bygger på kontrolberegninger af flystøjen for alle boliger i den gule zone, der ligger i et bælte på op til 50 meter uden for den røde zone. Det sker på baggrund af henvendelser fra borgere, oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Annonce

Forstå sagen om de støjende F-35-kampfly

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • F-35-flyene vil lette og lande cirka to gange om dagen på hverdage-
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.
  • I november præsenterede forligspartierne den endelig kompensationsmodel, hvor naboerne blev inddelt i en rød og en gul zone.
  • Den røde zoner giver ret til støjsikring, 140.000 kroner i støjkompensation eller frivilligt opkøb.
  • Den gule zone giver ret til støjsikring eller 70.000 kroner skattefrit i hånden.
  • Forligspartierne tæller regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Teknisk fejl

To af de fire boliger kom ikke med i den røde zone i første omgang på grund af en teknisk fejl, oplyser ministeriet. Derudover flyttes to boliger umiddelbart syd for parallel-startbanen på Flyvestation Skrydstrup. Parallelbanen ligger ved siden af den primære start- og landingsbane og anvendes kun i særlige tilfælde, skriver ministeriet. Men efter genberegning af maksimalstøjbeslatningen for de pågældende to boliger, når parallelbanen anvendes, har det vist sig, at der er grund til at inkludere boligerne i rød zone.

- At lande en så stor model er teknisk komplekst. Derfor tager vi også alle henvendelser fra borgere dybt seriøst - og har lavet en genberegning på baggrund af nye oplysninger. Den slår fast at yderligere fire boliger skal flyttes til rød zone. Der vil altid være utilfredse borgere, når man slår streger på et kort. Vi lytter til borgerne, der henvender sig - og holder deres henvendelser op mod de forventede støjgener. Det understreger dette eksempel, udtaler forsvarsminister Trine Bramsen (S) i pressemeddelelsen.

Forsvarsministeriet oplyser, at det ikke er muligt at få et uddybende interview med Trine Bramsen.

Stoler på beregninger

Det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet, er en af dem, der tidligere har stillet spørgsmål til forsvarsministeren angående støjen fra kampflyene ved brugen af den sydlige parallel-startbane.

- Det har undret mig, at nogle af de her ejendomme ikke var en del af den røde zone. Jeg synes det er positivt, at de er blevet flyttet, siger Jesper Petersen.

Nu viser det sig jo, at der er sket fejl i støjberegningerne, og at der er forbehold, som ikke er blevet taget. Kan borgerne tæt på flyvestationen være sikre på, at der ikke er sket flere fejl?

- Jeg mener, at man kan stole på Forsvarministeriets støjberegninger, og det er godt at se, at når der sker fejl, så bliver der rettet op på det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce