Annonce
Tønder

Fejring af 100-års fødselsdag skydes i gang

Forstander Lars Kristensen er klar til at hoppe ud i fejringen af Agerskov Ungdomsskole, der i år fylder 100 år. Det første af tre arrangementer finder sted lørdag. Arkivfoto: Martin Franciere

AGERSKOV: Lørdag den 22. juni afholdes det første af tre arrangementer for at fejre Agerskov Ungdomsskoles 100-års jubilæum.

Om formiddagen i tidsrummet klokken 10 til 12, åbner skolen dørene for Agerskov by og omegn. Gæsterne kan besøge ungdomsskolens markedsplads, hvor der er opsat en pølsevogn. Der vil også være mulighed for at købe popcorn, slush ice, kaffe og kage. Desuden vil der være sang, akrobatik og musik, og stande/udstillinger om AU i gamle dage, i nutiden og i fremtiden.

Lørdag eftermiddag er helliget skolens årlige elevmøde.

- Vi håber, der til den del vil komme mange tidligere ansatte og tidligere elever. Markedspladsen vil være åben, der vil være idrætsaktiviteter og skolens nuværende elever slutter dagen af med en gymnastikopvisning, fortæller forstander Lars Kristensen.

Den gamle elevdag finder sted klokken 12 til 17.

Agerskov Ungdomsskole udgiver på dagen et 100-års jubilæumsskrift.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce