Annonce
Sport

Felix og Felipe sender Atlético Madrid videre

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Atlético Madrid vandt over Lokomotiv Moskva og snuppede en billet til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Et brændt straffespark efter to minutter lovede ikke godt for Atlético Madrid onsdag aften i Champions Leagues gruppe D.

Men det spanske fodboldhold rejste sig fra den kedelige start og vandt 2-0 hjemme over Lokomotiv Moskva.

Med sejren er Atlético Madrid videre til ottendedelsfinalerne i Champions League sammen med Juventus, der allerede inden onsdagens kampe var videre.

For Atlético Madrid begyndte det skidt, da Kieran Trippier brændte et straffespark efter blot to minutter.

Forinden var Atletico-angriberen Joao Felix blevet fældet i feltet.

Et kvarter senere fik hjemmeholdet tilkendt endnu et straffespark, og det tog Joao Felix sig sikkert af og scorede til 1-0.

Ti minutter inde i anden halvleg fordoblede Atletico-stopperen Felipe føringen efter et indlæg fra Koke.

Flere mål blev der ikke scoret i kampen, men det var også rigeligt til at tage andenpladsen i gruppen for Atlético Madrid, der kom op på ti point efter seks kampe.

Juventus vandt med en del reserver 2-0 ude over Bayer Leverkusen og sluttede på førstepladsen i gruppen med 16 point.

Cristiano Ronaldo scorede kampens 1-0-mål efter 75 minutter, efter at indskiftede Paulo Dybala havde assisteret fra venstrekanten.

Argentinske Dybala lagde også op til kampens andet mål, som blev sat ind af landsmanden Gonzalo Higuain.

Leverkusen endte på tredjepladsen med seks point efter seks kampe og træder ind i Europa League til næste år.

I gruppe B var både Bayern München og Tottenham videre til ottendedelsfinalerne inden holdenes indbyrdes møde i Tyskland onsdag aften.

Begge hold stillede op med en del reserver, og Bayern München endte med at vinde kampen med 3-1.

Christian Eriksen startede inde for Tottenham og spillede hele kampen, og den danske landsholdsspiller var med i opspillet til Tottenhams 1-1-udligning.

Derudover havde Eriksen nogle ganske fine afleveringer, som kunne have ført til mere for London-klubben.

Endelig fik Eriksen også sendt et kvalificeret frispark mod mål, men det blev reddet til hjørne af Bayern-keeper Manuel Neuer.

Mens Bayern München og Tottenham blev etter og toer i gruppen og gik videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, så tog Olympiakos sig af tredjepladsen med en 1-0-sejr hjemme over Røde Stjerne.

Dermed træder Olympiakos efter nytår ind i Europa League, mens Røde Stjerne er ude af Europa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce