Annonce
Varde

Fellowship hedder en ny klub for yngre mænd i Odd Fellow-logen

Torben Storgaard står sammen med Niels-Henrik Iversen og Kenneth Mandrup Pedersen bag forsøg på at skabe nyt netværk for erhvervsaktive. Foto: Yvonn Tittel

Varde: Tre medlemmer af Odd Fellow-logen i Varde har taget initiativ til at oprette en ny klub for yngre aktive mænd.

- Vi starter ikke en ny loge, men en klub for yngre aktive mænd. Og når vi siger yngre og aktive, tænker vi den erhvervsaktive alder, hvor der er energi til ambitioner. Det bliver et netværk, der kan give medlemmerne nye relationer og kendskab til andres erhverv og private interesser. Det bliver en spændende klub, hvor der arrangeres virksomhedsbesøg, foredrag og debat med aktuelle og interessante emner, siger Niels-Henrik Iversen, i en pressemeddelelse.

Han og Torben Storgaard og Kenneth Mandrup Pedersen står bag den nye klub.

- Ideen er at tilbyde rammerne til en klub, hvor medlemmerne selv er med til at planlægge aktivitetsniveauet. Vi tror der er et behov for en netværksklub, der giver mening, og ikke koster noget at være medlem af. Ind til videre forestiller vi os otte årlige aftenmøder, siger Torben Storgaard.

Gruppen bag initiativet inviterer interesserede til et indledende møde i logens bygning på Ndr. Boulevard 99 i Varde, onsdag den 16. oktober, kl. 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce