Annonce
Indland

Femåret for terror i København markeres med fredsoptog

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Færre borgere frygter terror end tidligere. Ifølge terrorforsker er det naturligt, at frygten aftager.

14. februar 2015 affyrede 22-årige Omar El-Hussein skud mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og vagt ved synagogen Dan Uzan.

Annonce

Fredag er det fem år siden, og det markeres med et fredsoptog og uddeling af pris fra Finn Nørgaard-foreningen.

Men selv om det ikke er mere end et halvt årti siden angrebet fandt sted, så er det blot hver sjette borger, som oplever, at deres tryghedsfølelse er påvirket af frygten for terror.

Det er færre end tidligere, viser en undersøgelse fra TrygFonden.

Ifølge terrorforsker ved Försvarshögskolan Magnus Ranstorp er det dog helt naturligt, at frygten for terror aftager.

- Det kan skyldes, at der ikke er så mange terrorangreb i øjeblikket i nærheden af Danmark. Men også at kalifatet (Islamisk Stat, red.) er kollapset. Det gør, at terrortruslen mindskes, siger han.

I 2015 var der flere terrorangreb rundt i Europa. Ud over angrebet i København var der samme år blandt andet også angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo og på spillestedet Bataclan i Paris.

Og der kan være en forskel på, hvordan vi reagerer, alt efter et terrorangrebs omfang, siger Magnus Ranstorp.

- Terrorangrebet i København var meget målrettet mod Lars Vilks (tegneren, red.) og senere synagogen.

- Modsat var det i Paris (i 2015, red.) rettet mod mange forskellige pladser og forskellige mennesker. Omfanget var større, og det har en længere og mere varig effekt.

- Men det i København var også meget stort, da det skete, siger Magnus Ranstorp.

Fredsoptoget begyndte klokken 10, hvor blandt andre pårørende, repræsentanter fra Dansk Jødisk Samfund, Finn Nørgaard-foreningen og justitsminister Nick Hækkerup (S) går i samlet flok fra Trianglen mod Krudttønden.

Ved ankomsten vil blandt andre justitsministeren lægge en blomst foran Krudttønden.

Senere fortsætter gruppen videre til synagogen i Krystalgade i indre by, hvor der ligeledes vil blive lagt blomster.

/ritzau/

Link til Finn Nørgaard Foreningen
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Annonce