Annonce
Billund

Fem billedskoler inviterer sammen til oplevelser i naturen

Det store kulørte telt tilhører Vejen Kunstmuseum, som bruger det til mobile kunstarrangementer. Privatfoto

Billund: "Flyt dig" er Festugens tema. Det gør billedskolerne fra Billund, Kolding, Vejle og Vejen ved at flytte ud af vante rammer til et telt ved Skærsø. Skærsø ligger mellem Kolding, Vejle og Vejen – og tæt på Billund. Med Vejen Kunstmuseum som tovholder har de fem billedskoler i fællesskab udviklet et tilbud, hvor alle interesserede inviteres til at prøve at tegne, modellere, male med plantesaft eller trykke med plantedele - eller man kan deltage i en travetur rundt om den fredede Skærsø med guider fra Danmarks Naturfredningsforening.

Aktiviteterne er gratis og foregår første og sidste weekend i Trekantområdets Festuge 24.-25. august og 31. august-1. september - alle dage kl. 11-17. Man finder teltet ved parkeringspladsen nord for søen nær Skærsøvej 19, Egtved.

Billedskolerne opfordrer til, at man tager en madkurv med og et tæppe til at sidde på. Også gerne badetøj eller gummistøvler og regntøj afhængigt af vejret. Skærsø har på østsiden en lille badestrand, hvor man kan bade på eget ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce