x
Annonce
Sønderborg

Fem bud på historiske bygninger i midtbyen

Der er kommet i alt fem bud på de to bygninger på Brorsonvej. Arkivfoto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune har modtaget tre bud på det tidligere misbrugscenter samt to bud på den tidligere kunstskole på Brorsonsvej.

Sønderborg: Sønderborg Kommune satte tidligere på året to historiske bygninger til salg. Det drejer sig om den tidligere kunstskole og det tidligere misbrugscenter, som ligger ved siden af hinanden på Brorsonsvej. Kommunen har modtaget tre bud på Brorsonsvej 1, hvor misbrugscentret tidligere lå, samt to bud på Brorsonsvej 1a, hvor Sønderjyllands Kunstskole lå indtil 2017.

De få bud overrasker borgmester Erik Lauritzen (S).

- Vi havde nok egentlig forventet flere bud, da der var mange forespørgsler på bygningerne, da de blev sat til salg, siger borgmesteren, der sammen med det øvrige økonomiudvalg skal stilling til buddene senere på måneden.

Ifølge kommunens salgstekst rummer bygningerne mange muligheder som store herskabslejligheder eller kontorer. Det er også det, som borgmesteren forventer interesserede købere vil bruge bygningerne til.

- Vi lægger vægt på, at man bevarer udtrykket og stilen på bygningerne. Og så prisen. Det er en misforståelse, at alt, der er kommunalt, kan man få billigt, siger Erik Lauritzen med henvisning til buddene på en anden kommunal bygning for nylig.

Det var værkstedsbygningen på den tidligere Hærens Sergentskole - eller Sønderborg Kaserne. To bud kom der ind, men ingen af dem bød den mindstepris, Sønderborg Kommune har sat. Den er på 1,5 millioner kroner. Derfor afviste økonomiudvalget de to bud for en uge siden.

Værkstedsbygningen bliver sendt i udbud igen på uændrede vilkår.

Annonce
Vi lægger vægt på, at man bevarer udtrykket og stilen på bygningerne. Og så prisen. Det er en misforståelse, at alt, der er kommunalt, kan man få billigt.

Erik Lauritzen, borgmester

Huset på Brorsonsvej 1 blev opført i tysk tid i nygotisk stil i 1878 som kredshus og landrådsbolig. I 1913 blev huset på Brorsonsvej 1a opført i hjemstavnsstil som landrådsbolig, da pladsen var blevet knap i det første hus. For at bevare bygningernes udvendige udtryk laver Sønderborg Kommune en bevarende lokalplan for bygningerne i forbindelse med salget. Det sker for at bevare bygningernes ydre i den oprindelige udformning.

Ifølge materialet er det tidligere misbrugscenter renoveret i 2011, mens den tidligere kunstskole fremstår 'betydelig mere original indvendig'.

Brorsonsvej 1 er på 801 kvadratmeter, mens Brorsonvej 1a er på 728 kvadratmeter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce