Annonce
Esbjerg

Fem elever smittet med corona ved fest: Rybners sender 400 elever hjem

Smitten på Rybners har taget til hen over weekenden, og nu har man sat ind med en mobil teststation. Her er det direktør for Sundhed og Omsorg, Arne Nikolajsen (tv.) og Olaf Rye, der har taget plads foran teststationen. Foto: Rybners
En firmafest og en privat elevfest i Hjerting har resulteret i fem nye coronatilfælde på Rybners, hvor man nu har sendt 400 elever hjem til digital undervisning. Mandag og tirsdag har man derfor i samarbejde med Ambulance Syd og Esbjerg Kommune testet 1000 elever, og på den måde håber man at identificere skyggetal.
Annonce

Esbjerg: Coronasmitten er så småt ved igen at få fat i den store uddannelsesinstitution Rybners. Især deres afdeling i Grådybet er ved at være hårdt ramt, og fredag kom det frem, at tre elever var blevet testet positiv.

Siden er det kun gået den forkerte vej. Hen over weekenden er tallet steget, så der nu er syv smittede i alt. Det forhøjede smittetal skyldes ifølge administrerende direktør på Rybners Olaf Rye dels en firmafest og en privat elevfest i Hjerting.

- Det er en ærgerlig situation, og det fik da også konsekvenser mandag morgen, hvor vi bemandede alle indgange og gjorde opmærksom på håndsprit og afstand. Vi har også været nødt til at gøre ekstra opmærksom på, at selvisolation betyder, at man skal blive hjemme og ikke være i kontakt med andre, siger Olaf Rye, der i alt har sendt 15 klasser og dermed 400 elever sendt hjem til virtuel nødundervisning.

Annonce

Jagten på skyggetal

I denne uge søsatte man i øvrigt en helt ny strategi for at mindske smitteproblemet på Rybners’ afdeling ved Grådybet. En mobil teststation har mandag og tirsdag i alt testet 1000 elever for corona, og på den måde håber man at finde frem til eventuelle skyggetal.


Det er en ærgerlig situation, og det fik da også konsekvenser mandag morgen, hvor vi bemandede alle indgange og gjorde opmærksom på håndsprit og afstand. Vi har også været nødt til at gøre ekstra opmærksom på, at selvisolation betyder, at man skal blive hjemme og ikke være i kontakt med andre

Olaf Rye, administrerende direktør på Rybners


- Vi håber naturligvis alle er raske, men da sygdommen er lumsk og nogen kan have den helt uden symptomer, kan der være et antal smittede, man kun opdager ved en screening som denne. Derfor er det godt, vi har fået muligheden, og jeg er virkelig taknemmelig overfor Ambulance Syd, siger Olaf Rye.

Aftalen om de mobile teststationer er kommet i stand efter dialog med direktør for Sundhed og Omsorg Arne Nikolajsen. Og faktisk er det ikke kun Rybners, der får glæde af ordningen.

- Vi får mulighed for at screene eleverne, mens Esbjerg kommune ved samme lejlighed får mulighed for at oplære nyt personale i at tage testene. Det bliver der brug for med de nyeste coronatal i Esbjerg. Så ved samarbejde slår vi to fluer med et smæk, siger Olaf Rye, administrerende direktør på Rybners.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Kolding

Smittetrykket stiger fortsat: Kolding overhaler Vejle målt på antallet af nye corona-smittede

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce