Annonce
Danmark

Fem gode råd: Sådan taler du med dit barn om influencers

Genrefoto: Søren E. Alwan
Børns Vilkår har lavet fem gode råd til, hvordan forældre bør tackle deres børs forbrug af Youtubestjerner og Instagrammere, også kaldet influencere.

Brødtekst

Annonce

1. Se med

Vis interesse og spørg ind til hvorfor de influensers dit barn følger er særligt interessante. Se med – bare en gang imellem – for bedre at forstå hvem de er.

2. Drop latterliggørelsen

Undgå at latterliggøre indholdet. Du behøver ikke forstå det, men vær nysgerrig og grib chancen for at tale om nogle af de emner, der interesserer dit barn.

3. Forstå forskellene på influencers

Vær opmærksom på at der er forskel på influencers: Nogle laver fjollede ting, andre er mere seriøse og nogle tager måske emner op, som strider med dine værdier. Spørg derfor ind til hvad dit barn har hæftet sig ved og vær ikke bange for at tage snakken om nogle af de emner, der ellers kan være svære at komme ind på som for eksempel skønhedsidealer, sex og alkohol.

4. Forklar begrebet

Tal med dit barn om hvad ordet “influencer” betyder. Spørg fx ind til om de er bevidste om hvordan influensers tjener penge - at de promoverer produkter til deres følgere mod selv at modtage betaling eller få gratis ting. Børn i udskolingen kan som regel godt gennemskue, at der er tale om reklamering, men de forstår sjældent, at der kan sidde et bureau bag influenseren og bestemme hvilke produkter, der skal reklameres for. Det er altså ikke altid produkter influenceren selv har valgt og kan stå inde for, modsat hvad mange børn og unge tror.

5. Fortæl om sponsorgaver

Tal med dit barn om, at meget af det dyre modetøj, makeup, gadgets og endda rejser, som de ser i influencernes videoer, er sponsorgaver. Det kan godt være med til at lægge et materielt pres på børn, som ser op til influencerne og gerne vil leve ligesom dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce