Annonce
112

Fem ivrige bilister kørte galt, da motorvejen blev åbnet

Vagtchef Jørn Lindhardt opfordrer bilister på motorvejen til at køre med omtanke i forbindelse med uheldet. Foto: Mia S. Pedersen

Vejle: Det kan være både træls og søvndyssende at sidde i kø på motorvejen, men når køen så endelig ophører, skal man bruge hovedet.

Det er budskabet fra Sydøstjyllands Politi, efter at flere bilister var involveret i uheld, da motorvejen blev genåbnet i sydgående retning fredag formiddag på Vejlefjordbroen.

Her havde først alle og siden et enkelt spor været lukket i forbindelse med oprydningsarbejdet ved ulykken i nordgående spor.

Da trafikken så blev åbnet mod syd, var der i alt fem bilister, der var involveret i mindre uheld.

- Der er tale om følgeuheld, fordi folk bliver for ivrige og bare skal afsted, siger vagtchef Jørn Lindhardt og beder folk om at tænke sig om og køre med omtanke.

Han tilføjer, at der har været to lignende uheld i nordlig retning.

- Bilisterne gør det værst for dem selv. Når man endelig får løsnet op for trafikken, så sker der et uheld igen, og så er der igen en vognbane spærret, konkluderer vagtchefen.

I samråd med Vejdirektoratet har Sydøstjyllands Politi lavet en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen i Vejlefjordbroens sydlige spor.

- Det er for at sikre, at der ikke sker for alvorlige kiggeuheld, siger Jørn Lindhardt.

Annonce

Ukendt tilstand

Sydøstjyllands Politi kender fortsat ikke tilstanden på de to bilister - en 52-årig mand og en 40-årig kvinde - som blev påkørt af en lastbil på Vejlefjordbroen klokken 08.01.

Den 65-årige lastbilchauffør, som påkørte personbilen med de to personer, er selv blevet kørt til Vejle Sygehust til kontrol, oplyser vagtchefen.

Han ved endnu ikke, hvornår motorvejen vil blive åbnet i nordgående retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce