Annonce
Billund

Billund Kommune har et af landets højeste smittetal: Fem klasser er sendt hjem fra Lynghedeskolen

Freda, søndag og tirsdag er der mulighed for - uden tidsbestilling - at få en PCR-test, når testbilen vender retur til Tingparken i Grindsted. Arkivfoto: Mads Dalegaard.
Der er de seneste dage registreret flere positive coronatests i Grindsted, hvor en række skoleklasser er sendt hjem. Derfor vender testbilen fredag, søndag og tirsdag retur til Tingparken. Billund Kommune er nu nummer tre i landet i forhold til kommuner med flest smittede i forhold til indbyggertallet.

Grindsted: Efter genåbningen af samfundet har flere mennesker oplevet at blive testet positiv for covid-19. Det gælder også i Grindsted, hvor det især har haft stor betydning for hverdagen på Lynghedeskolen. Her er flere lærere og elever blevet testet positive, og det har haft den betydning, at hele fem klasser er blevet sendt hjem. Blandt andet er mellemtrinnet blevet sendt hjem, fordi flere lærere sidder derhjemme i karantæne.

- Vi har genåbnet samfundet, og det har som forventet medført en stigning i smitten. Smitten breder sig dog lokalt hurtigt i Grindsted, og vi opfordrer derfor til, at man bruger de mange testmuligheder, vi nu har, siger Lene Bruun, der er leder af HR- og sundhedsstaben i Billund, ifølge en pressemeddelelse.

Uden tidsbestilling

I løbet af de seneste dage har smitten taget et hop i Grindsted, og derfor kommer den mobile teststation i de kommende dage tilbage til byen og til Tingparken. Fredag, søndag og tirsdag vil det således være muligt – uden forudgående tidsbestilling – at få taget en PCR-test ved teststationen, som er åben mellem klokken 9 og 17.

Voldsom smitteudvikling i Billund Kommune

  • Der er meget coronasmitte i omløb i Billund Kommune lige nu. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag.
  • Der er hele 50 smittede i Billund Kommune, og det svarer til 188,2 smittede per 100.000 indbyggere.
  • Det er det tredjehøjeste smittetal i landet, og det er højere end i ellers meget omtalte kommuner som Ishøj og Albertslund.

- Hvis man skal noget, er det en god idé at sikre sig en negativ test inden. Smitten kan lynhurtigt brede sig, og derfor skal vi handle nu for at stoppe udviklingen, siger Lene Bruun.


Vi har genåbnet samfundet, og det har som forventet medført en stigning i smitten.

Lene Bruun, der er leder af HR- og sundhedsstaben i Billund Kommune


Selvom smitten over de seneste dage har været stigende i Grindsted, er byen ikke umiddelbart i fare for en lokal nedlukning. Sogne skal automatisk lukke ned, hvis der er et incidenstal på mindst 400 smittede per 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage. I Grindsted ligger tallet aktuelt på 115, så trods den stigende smitte er der endnu et stykke vej til en nedlukning.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Ventetid og uvished lægger låg på minkavleres fremtidsdrømme: Jens har lange udsigter til at kunne betale kreditorer

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Sag om mobning i forsvaret får ikke politiske konsekvenser for udvalgsformand: - Det her ændrer ikke ved, at jeg stiller op for Venstre

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Aabenraa

Mændene svigter mudderløb: Kvinderne redder økonomien

Regionalt

Coronasmitten fortsætter bølgedans i landsdelen: Det seneste døgn er fire danskere døde med virussen

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Billund

Få fadøl eller popcorn - og en sludder med de socialdemokratiske kandidater

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde

Hotel lever takket være opbakning: Men borgere taber penge, fordi folkeejet anpartsselskab er sendt til tvangsopløsning

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Vejen For abonnenter

Stormøde i kriseramt klub: Erhvervsmand vil samle opbakning til at genrejse klubben

Livsstil

Du kan opleve DM i Kolding: Her skal klatrene kæmpe om medaljer uden sikkerhedsnet

Annonce