Annonce
Livsstil

Fem Le Klint-lamper gennem tiderne

Fotos: Le Klint
Siden 1943 har odenseanske Le Klint produceret lamper. Gennem årene har foldedamerne på fabrikken skabt mange forskellige skærme, ud af dem har nogle design overlevet tidernes og moden skiften. Sammen med direktør Kim Weckstrøm laver vi fem nedslag i Le Klints historie.

1’eren fra 1943

Peder Vilhelm Jensen-Klint skabte den første Le Klint-skærm: The Original, som den kaldes i dag. Han var arkitekt og ingeniør, og foldede i 1901 den første plisserede skærm til en petroleumslampe, han også selv havde skabt. 42 år senere blev Le Klint grundlagt og lampeskærmen etteren, som stadig sælges i dag, er sønnen, Tage Klints, perfektionering af farens arbejde.

- Det er kun teknologien i den pære, der sidder i, og fatningen som har ændret sig siden 1943. Ellers er den ligesom dengang. Det, som den skærm kan, er af dirigere og diffundere lyset. Og håndværket er det samme, siger Kim Weckstrøm, direktør i Le Klint.

Pendlen Model-1 fås i flere størrelser og i både plastfolie og papir. Den koster fra 1.195 kroner.

Annonce

Frugtlygten fra 1944

Model 1 - den første lampeskærm fra Le Klint er blevet produceret siden 1943. Den dirigerer lyset ned ad, men samtidig lyser den resten af rummet blødt op, da den hvide skærm er transparent - det kaldes, at den diffunderer lyset. Foto: Le Klint

P.V. Jensen-Klints ene søn Tage grundlagde lampefabrikken Le Klint. Den anden søn Kaare blev til gengæld professor på kunstakademiets skole for møbelkunst, og så designede han Le Klints ikoniske lampe: Frugtlygten.

- Kaare Klint var faderen til Danish Modern (den succesfulde danske designperiode i midten af 1900-tallet, red.). Han uddannede de fleste af de store møbelarkitekter, som vi kender. Men han lavede også et fantastisk design til Le Klint. Op gennem 30’erne arbejder han på at skabe en helt rund, lukket lygte med foldninger, og i 1944 kommer den. Model 101 eller Frugtlygten, som vi kalder den, siger Kim Weckstrøm.

Frugtlygten er inspireret af de japanske papirlanterner. I det hele taget var Kaare Klint inspireret af asiatiske møbler og lamper, som man blandt andet kan se i fletværket i hans Faaborg-stol. Og det internationale udsyn er muligvis grunden til, at det også er en af den mest populære Le Klint-lamper over hele verden. Både i dansk designs guldalder og nu.

Frugtlygten i klassisk udgave bliver lavet i både papir og plastfolie. De koster fra 3.195 kroner.

Sinus-line fra 1971

Frugtlygten er designet af Kaare Klint - arkitekten og professoren, der uddannede mange af de kendte danske designere, der blev populære i 50'erne og 60'erne. Kaare Klint var bror til Le Klints grundlægger og skabte den runde lygte med inspiration fra japanske papirlamper og origami. Foto: Le Klint

Alle de klassiske Le Klint-lamper var foldet i plisséer, indtil Poul Christensen, arkitekt, blandede sig. I 1971 kom hans matematiske lampe: Sinus-line, der er foldet af et stykke rektangulært plastfolie med sinus-kurver præget i sig.

Med det helt anderledes organiske formsprog gav Sinus-lamperne Le Klint et internationalt gennembrud, der i dag har nogle lidt uheldige konsekvenser. Lampen er den allermest kopierede Le Klint-lampe. Hver gang foldestuen i Odense skaber en lampe, bliver der mindst skabt 1000 kopier, vurderer Kim Weckstrøm.

- Sinuslampen er skabt i naturlige former, og det er et formsprog, der går rent ind ved alle nationaliteter. De klassiske plisséer deler mere vandene efter kultur og æstetik, men sinus-kurverne fungerer overalt. Derfor er den blevet sådan et ikon, siger han.

Modellen hedder 172 og fås i flere størrelser. Den koster fra 2.095 kroner.

Carronade fra 2015

Sinus-line er skabt af et stykke rektangulært plastfolie, der er foldet og syet sammen. Det er den mest kopierede lampe i Le Klints designunivers - men man siger jo også, at efterligning er den største form for smiger. Kim Weckstrøm, Le Klints direktør, mener, at det er de organiske, matematiske former, der gør Sinus-line populær i hele verden. Foto: Le Klint

Carronade-spots og -standerlamper skiller sig ud i Le Klint-sortimentet. Hvor de fleste lamper er foldede i plisseer eller af kurvede matematiske former, er Carronade skabt af metal med trædetaljer.

- Men de har håndværket tilfælles. Det hele er made in Denmark – det meste faktisk made in Fyn – og det er fokus på det gode, lokale håndværk, som Le Klint har taget med over i Carronade-serien, siger Kim Weckstrøm.

Carronade-lampeserien tilfredsstiller et andet behov for lys, end de klassiske Le Klint-lamper, der godt nok dirigerer lyset i en bestemt retning, men også spreder lys gennem de transperante skærme ud i hele rummet. Spotene i Carronade-serien lyser kun i en retning og kan bruges til at læse ved eller skabe fokus.

Carronade-serien koster fra 3.495 kroner.

Lamella fra 2017

Carronade er eneste lampe-serie i Le Klints produktion, der ikke har en foldet skærn. Til gengæld er håndværket stadig lokalt, da det meste af lampen er lavet på Fyn og få dele på Lolland Falster. Foto: Le Klint

Det er to unge, udenlandske designere, Hallgeir Homstvedt og Jonah Takagi, der står bag Lamella-pendlerne fra 2017, men teknikken bag lamperne er ligeså gammel som Le Klint.

- I fyrrerne udviklede man en teknik til at forme lamperne som Lamella. Men vi har brugt en del år på at finde ud af, hvordan vi kunne lave det uden kemikaliebade med alt det giftige stads, som man ikke kan bruge længere. Nu bruger vi en form for avanceret vakuumteknik, og med den nye teknik skulle der også nye designere på. Det er en nordmand og en japansk-amerikaner, der står bag refortolkningen. Og det kan altså give noget rigtig godt at få andre øjne på det skandinaviske design, siger Kim Weckstrøm.

Lamella-serien findes både som pendler og loftrosetter. De koster fra 3.195 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce