TØNDER: En ny byrådsperiode resulterer ikke kun i udskiftninger og nye ansigter i byrådssalen. Også når det gælder kommunens repræsentanter i forskellige bestyrelser og nævn byder på ændringer.
Helt aktuelt er det sket i forhold til de personer, der skal repræsentere kommunen i de seks digelag, der har ansvar for driften og vedligeholdelsen af de seks havdiger, der inden for kommunegrænsen beskytter både fastlandet og Rømø mod havet.
Teknik- og miljøudvalgets fem medlemmer har fordelt de seks bestyrelsesposter imellem sig på følgende måde:
Digelaget Havneby/Kirkebydiget: Poul Erik Kjær (V)
Digelaget for Juvre Dige: Poul Erik Kjær (V)
Digelaget for Marsken ved Tønder: Harald Christensen (S)
Digelaget for Kong Chr. X's Kog: Karl Henning Clausen (Tønder Listen)
Digelaget for Brede Ådal: Hans Schmidt (K)
Digelaget for Ballum/Koldby Diget: Leif Hansen (Sl. P.)
Det svageste dige
Når Tønder Kommune har en taburet i digelagenes bestyrelser skyldes det blandt andet, at kommunen er med til at finansiere vedligeholdelsen og driften af digerne. I indeværende år og i 2023 gælder det blandt andet kommunens formentlig svageste havdige, det 7,4 kilometer lange Juvre-dige på Rømøs øst- og nordside. Den samlede anlægsopgave har et volumen på over 35 millioner kroner. Miljø- og Fødevareministeriet bidrager med langt det største beløb, men også Tønder Kommune og digelaget med digegreve Morten Sextus Rasmussen bidrager.
Det konkrete arbejde med renoveringen af digerne består i både at gøre dem højere og "fladere".
- Digerne skal gøres mere flade. Problemet i dag er, at digerne er for stejle, så når bølgerne rammer, så gnaver de hul i det. Derfor skal digerne gøres seks til otte meter bredere fra bunden og op til toppen. Det gør, at bølgerne ikke slår så hårdt ind på digerne, har Morten Sextus Rasmussen tidligere forklaret.
Fra 1926
Juvre-diget blev etableret i perioden fra 1926-28. I forhold til nyere diger er Juvre-digets profil for stejlt og er heller ikke forsynet med et beskyttende klæglag. Det skal de forestående renoverings- og forstærkningsarbejde råde bod på.
Juvre-diget beskytter et område på knap 750 hektar, hvor der befinder sig 83 ejendomme.
Syv digebrud
Det er efterhånden 22 år siden, at Juvre-diget sidste gang tabte kampen mod naturens kræfter. I december 1999 ramte den hidtil værste orkan store dele af landet, og enkelte steder blev der registreret vindstød på op over 50 m/s (omkring 185 km/t). Det var for meget. Orkanen, der ramte Rømø ved lavvande, forårsagede syv digebrud, hvoraf det største var 210 meter langt. I alt forsvandt der 580 meter af det østlige dige. Reparationsarbejdet løb dengang op i over 8 millioner kroner.
