Annonce
Sønderborg

Fem på stribe: Danmarks bedste grise er fra Broagerland

Maaling Avl & Opformering ved Skelde er for femte gang i træk kåret som Danmarks bedste avler af landrace-svin. Foto: Claus Thorsted
Ægteparret Maria og Claus Petersen kan igen glæde sig over, at de producerer landets bedste Landrace-grise på gården ved Skelde.

Broagerland: For femte år i træk er familien Petersen blevet udnævnt som bedste avler af Landrace-grise i hele Danmark.

- Det er vi sindssygt stolte over. Det er fedt at få bekræftet, at vi er gode til det, vi dagligt går og laver, siger Claus Petersen, som sammen hustruen Maria driver Maaling Avl & Opformering på Skeldemark.

Gården har aner tilbage til 1778 og har været i familien i ni generationer. Det var dog først, da ægteparret tog over efter hendes forældre for godt ti år siden, at gården begyndte for alvor at satse på svineavl og blev en del af det nationale svineavlersystem, som kun en lille eksklusiv skare på 23 gårde er en del af.

Det er Dansk Svineavl, der er en forening for de danske DanBred-svineavlere, der kårer årets bedste avler på baggrund af årets resultater. Grisene er blevet vurderet på blandt andet frugtbarhed, foderforbrug, moregenskaber og levetid.

- Der er masser af prestige i at vinde, og så kan vi selvfølgelig bruge det i salgsøjemed. Vi mener selv, vi er verdens bedste, for dansk svineproduktion er verdens bedste, siger Claus Petersen, der er næstformand i Dansk Svineavl.

Annonce

Det er fedt at få bekræftet, at vi er gode til det, vi dagligt går og laver.

Claus Petersen, svineavler på Broagerland

Kunder i hele verden

Den danske svineproduktion er baseret på tre racer - Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtegrise, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres.

De fleste slagtegrise er krydsninger mellem to eller tre af racerne. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger. Ofte vil soen være en krydsning af disse to, mens slagtegrisen har Duroc som far.

Fordelen ved krydsninger er, at man kombinerer de bedste egenskaber fra flere racer. Avlsdyrene bliver til i særlige besætninger som for eksempel på Skeldemark. Fra avlsbesætningerne kommer de renracede hundyr og orner, som danner grundlaget for krydsningsproduktionen. Landmændene laver selv slagtedyrene ved at købe sæd eller orner til brug på hundyrene.

De danske svineproducenters avlsselskab så dagens lys i slutningen 1890'erne og er styret af Videnscenter for Svineproduktion. Det sælger på årsbasis cirka 350.000 svin til kunder i mere end 30 lande over det meste af verden.

Udvidet med orner

Ud over slægtsgården lejer familien Petersen tre staldanlæg på Broagerland, et ved Sønderborg Lufthavn samt en ved Sommersted.

Parret har i dag 14 ansatte. Dyrene bliver primært solgt til Spanien, Tyskland og en smule her til lands. Mere eksotisk har der også været eksport til Thailand.

- Jeg bruger rigtig meget tid på avlsarbejdet. Vi er meget kontinuerlige i den måde, vi arbejder på. Vi var i begyndelsen heldige at få spottet nogle gode dyr, som det siden er lykkedes os at avle videre på ad flere omgange, siger Claus Petersen.

Gården på Skeldemark har 950 søer heraf de 160 til avl med Landrace samt et tilsvarende antal til avl af Duroc-svin, som den begyndte med sidste år.

- Vi vil gerne sprede risikoen ved få andre produkter i virksomheden. Og så er det bare sjovt med en ekstra udfordring. Det har været en dyr investering, men vi forventer den tjener sig ind over en årrække. Det er gået fornuftigt, som budgetteret, siger svinebonden.

Gården har aner tilbage til 1778 og har været i familien i ni generationer. For omkring 10 år siden tog Maria og Claus Petersen over. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce