Annonce
Kultur

Fem søskende døde med få dages mellemrum - nu skal deres gravsten på museum

Gravstenen, der normalt står på Vester Kirkegård til minde om de fem søskende, er frem til august næste år udlånt til Medicinsk Museion i København. Foto: Medicinsk Museon
I juli 1903 mistede fem søskende fra Vesterlund livet med få dages varsel. De døde alle af luftvejssygdommen difteri og efterlod en familie i sorg. Nu bliver gravstenen en del af en museumsudstilling om epidemier i Danmark.

Vesterlund: De fleste har formentlig svært ved at sætte sig ind i, hvor ubærligt det må være at miste en søn eller datter. Om muligt må man være endnu mere knust, hvis man i løbet af ganske få dage må sige farvel til hele fem af sine børn.

Netop den skæbne ramte Emilie Laurette og Lars Holger Larsen, der boede ved Vesterlund, i begyndelsen af 1900-tallet. Parret fik i alt 16 børn, men fem af dem mistede livet i dagene mellem 3. og 7. juli 1903.

Marie, Holger, Anne, Klara og Ellen var mellem to og 15 år gamle, da de døde som følge af difteri, der er en meget smitsom form for halsbetændelse.

Annonce

Gravstenen, hvor de fem søskendes navne står på, har normalt hjemme på kirkegården ved Vester Kirke, men det kommende års tid er den udlånt til Københavns Universitet og Medicinsk Museion. Her bliver den vist frem i forbindelse med en forestående udstilling om store epidemier i Danmark.

Difteri

  • Difteri er en potentiel dødelig sygdom, der skyldes en bakterie, som giver akut infektion i de øvre luftveje. Difteribakterien danner desuden giftstoffet toksin, der kan påvirke hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet.
  • Sygdommen var almindelig, og helt frem til 1940'erne var der deciderede epidemi-tilfælde.
  • Senere fandt man en vaccination, og fra 1950 fald forekomsten voldsomt, og der har ikke været tilfælde af klassisk halsdifteri i Danmark siden 1998, men den findes fortsat i andre lande.

Ifølge museumsinspektør Niels Christian Bech Vilstrup fra Medicinsk Museion var der tale om en særdeles smitsom sygdom, der hurtigt kunne brede sig.

- Sygdommen smitter via dråbeoverførsel, og den gør, at man får en form for læderlapper nede i halsen, som fortykker indvendig, så man får svært ved at trække vejret. De smittede udvikler også nogle giftstoffer i kroppen, som også er dødelige, så det var noget rigtig skidt i rigtig mange år, forklarer han.

Vigtig mindekultur

Selv helt op i 1940'erne var difteri en sygdom, som kostede mange danskere livet.

- Det var lidt mere udbredt blandt folk, der boede tæt og måske ikke havde så mange penge, så det ramte socialt skævt. Det er først, da man bliver opmærksom på, at det også er giftstofferne i kroppen, man skal behandle, at folk ikke længere dør af den, siger han.


Det er den slags stof, romaner er gjort af, men jeg må nok erkende, at den historie bliver for tung, og at jeg aldrig ville magte at skrive den.

Elsebeth Egholm, forfatter


Ifølge museumsinspektøren er udstillingen lavet for at vise alvorligheden af de epidemier, Danmark har været i gennem.

- I den forbindelse kom vi til at snakke om, hvad der findes af mindekultur, og her er den mest udbredte mindekultur jo nok gravstene og kirkegårde, siger Niels Christian Bech Vilstrup.

Gravstenen, der normalt står på Vester Kirkegård til minde om de fem søskende, er frem til august næste år udlånt til Medicinsk Museion i København. Foto: Medicinsk Museon

Senere fandt museumsfolkene frem til gravstenen på kirkegården ved Vester Kirke, og da det samtidig er en genstand, som museet efter aftale med blandt andet menighedsrådet kunne låne og samtidig håndtere i en længere periode passer både stenen og historien bag den godt ind sammen med de øvrige genstande i udstillingen.

Annonce

Familiens store tragedie

Museumsfolkene fra Medicinsk Museion blev opmærksom på gravstenen med den særlige historie via forfatteren Elsebeth Egholm. Det skyldes, at hun er i familie med de fem afdøde søskende. Hendes oldeforældre var nemlig Lars Holger Larsen og Emilie Laurette, der altså var  børnenes forældre.

- De fem børns død har altid været familien store tragedie, der går som en sitren op gennem generationerne.

- Det er den slags stof, romaner er gjort af, men jeg må nok erkende, at den historie bliver for tung, og at jeg aldrig ville magte at skrive den, har Elsebeth Egholm tidligere skrevet på Facebook.

Udstillingen, hvor den lokale gravsten indgår, hedder "Corona bliver også historie en dag" og åbner 12. juni i år.

Mens gravstenen er udlånt, vil der i stedet stå et midlertidigt skilt på kirkegården med information om, at den er på museum.

Annonce
Kultur For abonnenter

Dansk filmmager har ventet 25 år på at fortælle gribende historie

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Annonce