Annonce
Tønder

Fem ting du kan opleve til kulturugen

Sidste år var kulturugen aflyst på grund af corona-situationen, men i år vender den stærkt tilbage under temaet "Kultur på trods". Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard.
Fra lørdag den 2. til søndag den 10. oktober er der kulturuge i Tønder Kommune. Under temaet "Kultur på trods". Programmet spænder bredt, så vi er dykket ned i de mange aktiviteter og har udvalgt fem.

TØNDER KOMMUNE: Siden 2011 har Kulturelt Forum planlagt den årlige kulturuge i Tønder Kommune med det formål at vise kulturen frem i hele kommunen.

I år kan du opleve alt fra opera til historisk vandring i Visby Park.

Vi har udvalgt en håndfuld oplevelser, så du kan komme hele vejen rundt om kulturen. Det fulde program kan du findes på Tønder Kommunes hjemmeside under Tønder Kulturuge.

Annonce

1. Åbningsfest

Hele kulturugen bliver skudt i gang med et åbningsarrangement på Schweizerhalle om lørdagen fra 14 til 16.30. Her vil der være taler fra René Andersen, formand for kultur- og fritidsudvalget, Anne Mette Pedersen, formand Kulturelt Forum, samt oplæg med sognepræst Elisabeth Christensen og leder af kunstenheden for Museum Sønderjylland Tine Blicher-Moritz. Derudover vil der også være musikalske indslag fra Tønder Kulturskole og indslag fra Højer Designskole. Der er kaffe og kage til de fremmødte, og det er gratis at være med.

2. Udvid din musikhorisont

Der er flere musikalske indslag på programmet. Blandt andet har Peter Schmidt Legat igen i år udskrevet en komponist-, sang- og performerkonkurrence, hvor tre unge talenter med tilknytning til Tønder Kommune torsdag den 7. oktober om aftenen skal konkurrere på Hagge's Musik Pub fra klokken 19 til 21, hvor der er gratis indgang for alle.

Hvis du har 75 kroner, der brænder i lommen, så kan du også få en helt anden type musikoplevelse. Mandag den 4. oktober mellem 16 og 17.30 er der nemlig mørkekoncert i Kulturhuset Emanuel i Skærbæk. Her vil blinde musikere og sangere optræde i fuldstændig mørke. Billetter kan købes på kulturhuset hjemmeside.

3. Kom tættere på rumænske borgere

Du kan også få udvidet dine horisonter mod øst, når en række frivillige organisere en rumænsk aften under titlen "Fællesskab på trods af kulturforskelle". Her kan du lære mere om rumænsk kultur af rumænske borgere, der har bosat sig i Danmark. Du kan blandt andet smage traditionelle retter og opleve musik, sang og dans.

Arrangementet finder sted i Medborgerhuset i Tønder fredag den 8. oktober klokken 17 til 20, og det er gratis at deltage.

4. Et langt liv med ure

Flere af programpunkterne har en historisk eller tilbageskuende vinkel, og det gælder også når Chr. Tandrup fortæller om livet som 3. generation af urmagere i Søndergade i Toftlund. Det koster en 50'er at deltage, der betales i døren ved Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv Søndergade 56. Arrangementet løber af stablen den 6. oktober klokken 14 til 16.30.

5. Se udstillingen 'Æ Laut'

Vil du blive klogere på Eccos historie? Så har du chancen søndag den 10. oktober på Toosbuys Torv i Bredebro. Udstillingen byder både på interaktive elementer og lyd, som skal tage dig med på en lærerig oplevelse inden for læder- og skoproduktion. Her er der ikke gemt meget væk i glasmontrer, men derimod får du lov til at røre og betjene flere af udstillingens elementer. Udstillingen kan besøges mellem 09.30 og 12.30. Det er gratis, men kræver tilmelding på sms 23 73 11 67 eller mail visitorservice@ecco.com.

Udstillingen er en del af afslutningsprogrammet.

Annonce
Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Tidligere kasserer i lokal partiforening dømt for mandatsvig: Overførte 136.000 kroner til privat brug

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Styrelse nægter at lukke Corona-ramt skole ned: Hver femte elev er smittet, og spredningen er gået amok

Aabenraa

På jagt efter det grønne guld: Nu får transportkoncern hæder for deres måde at have elever på

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Tønder

Ny politiekspedition åbner i Skærbæk

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Esbjerg For abonnenter

Tyskerne blev væk - men danskerne holdt gang i omsætning i turistbyer

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Annonce