Annonce
Kultur

Fem udstillinger: Kvinderne får plads på museumsvæggene

Ursula Reuter Christiansen, ”Kvinder frem!”. Foto: Statens Museum for Kunst/Ursula Reuter Christiansen/Visda
Det er de kvindelige kunstnere, der står øverst på udstillingsplakaterne på flere af landets bedste kunstmuseer.

I Silkeborg bliver de ukendte Cobra-kunstnere hevet frem fra glemslen. På SMK i København er det 70’ernes kvindekamps-kunst, der er udgangspunktet for en stor særudstilling. I hovedstaden, i Odense og i Sønderjylland er der store udstillinger med kvindelige kunstnere, der fortjener pladsen.

1 De ukendte Cobra-kvinder

Else Alfelt, ”Spidser, der rækker mod himlen” fra 1945. Foto: Carl Henning Pedersens og Else Alfelts Museum

De fleste af kunstnerne på Museum Jorns udstilling ”Kvindelige kunstnere i og omkring Cobra” vil være ukendte navne. ”Under arbejdet med udstillingen er vi blevet forbløffet over at opdage, hvor fremragende de kvindelige kunstner fra perioden er,” udtaler Jacob Thage, museumsdirektør på Museum Jorn, og det bliver de fleste besøgende formentlig også.

Ud af de cirka 45 kunstnere, der var en del af Cobra-bevægelsen, er der kun to kvinder, Else Alfelt og Sonja Ferlov Mancoba, der har fået betegnelsen Cobra-kunstnere. Og det er på trods af, at Cobra-bevægelsens formål var lighed, åbenhed, samarbejde og fællesskab og at samle verden om kunsten efter anden verdenskrig. Ifølge Museum Jorn havde flere kvinder dog væsentlige roller i udviklingen af Cobra, og de bliver afdækket og udstillet på museet frem til december.

Oplev ”Kvindelige kunstnere i og omkring Cobra” på Museum Jorn, Gudenåvej 7-9 i Silkeborg fra 11. september til 12. december 2021.

2 Verdens første kvindelige billedhugger

Anne Marie Carl-Nielsen (t.v) under arbejdet med Carl Nielsen-monumentet, ”Musikkens Genius”. Ved soklen står hjælperen Maren Hansen. Billedet er fra 1935. Foto: Carl Nielsen Museet/Ukendt fotograf

På Glyptoteket inviteres man ind i billedhugger Anne Marie-Carl Nielsens værksted. På den største soloudstilling siden 1946 kan man opleve stemningen fra hendes værksted, se skitser og modeller og fornemme, hvordan hendes monumentale værker blev skabt. Billedhuggeren, der ifølge Glyptoteket er verdens første af sit køn, var eftertragtet i sin samtid, men blev hurtigt glemt. De fleste husker hende måske bedst, fordi hun var gift med komponisten Carl Nielsen.

”På trods af Anne Marie Carl-Nielsens rolle som en af vores vigtigste og mest succesfulde billedhuggere og som et kunstnerisk forbillede i sin egen tid fik den danske billedhugger aldrig efterfølgende den anerkendelse og berettigelse i kunsthistorien, hun fortjener,” kan man læse på glyptoteket.dk.

Anne Marie-Carl Nielsen var allerede som 12-årig i gang med at modellere figurer i ler og smør. Hun voksede op på landet, så det var gårdenes husdyr, hun skildrede. På trods af hendes talent, ville hendes far have hende på husholdningsskole, men ”i kraft af stædig vilje og helhjertet engagement” blev hun elev ved billedhuggeren August Saabye. Hun blev ved med at insistere på at eksistere i et mandsdomineret fag og endte med at blive en af danmarkshistoriens bedste betydningsfulde billedhuggere.

Se udstillingen ”Anne Marie Carl-Nielsen” på Glyptoteket, Dantes Plads 2 i København K, fra 7. oktober 2021 til 27. februar 2022.

3 Kvinderne får ordet på SMK

Ursula Reuter Christiansen, ”Kvinder frem!”. Foto: Statens Museum for Kunst/Ursula Reuter Christiansen/Visda

50-året for rødstrømpebevægelsen er udgangspunktet for Statens Museum for Kunsts udstilling ”Efter stilheden: Kunstens kvinder tager ordet”. Kvindekunst i 70’erne er udgangspunktet, men udstillingen kigger også på de foregående 50 år for at vise, hvad der skabte den generation af kvinder, der satte så tydeligt et præg på deres tid og eftertid. De 50 år, der er gået, er også en del af udstillingen, hvor man vil kunne se, hvordan kunsten stadig bliver brugt til at udtrykke modstand og kritik.

Der er smeltende bogstaver, vægtæpper, videoværker, installationer, malerier, grafik og lertavler - i alt 130 værker fra 18 danske og internationale kvindelige kunstnere, der alle tager fat på politiske temaer med modstand eller medfølelse.

Udstillingen breder sig over store dele af museet, og hver kunstner har sit eget område, hvor besøgende har mulighed for at fordybe sig i værkerne.

Udstillingen ”Efter stilheden: Kunstens kvinder tager ordet” på Statens Museum for Kunst i København kan opleves til 21. november 2021.

4 Køn og seksualitet på lærrederne

Kathrine Ærtebjerg, ”Underliv III” fra 2021. Lavet i spraymaling og olie på lærred. Foto: David Stjernholm

Der er feministiske temaer som køn og seksualitet i Kathrine Ærtebjergs kunst, som kan opleves på Kunstmuseum Brandts i Odense. Udstillingen ”De tusind gåders sted” er den første retrospektive museumsudstilling med billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg og hendes drømmelignende, surrealistiske landskaber med vildtvoksende græsser, farverige blomster og kvinder, piger og mystiske væsener.

Udstillingen bliver en totalinstallation med malerier, skulpturer, lyd- og videoværker, og vil favne kunstnerens virke fra de tidligste værker til helt nye, der er blevet skabt specifikt til udstillingen.

”De tusind gåders sted” kan opleves på Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, i Odense frem til 24. juli 2022.

5 En overset pioner

Franciska Clausens malerier hænger på Brundlund Slot frem til 24. april 2022. Foto: Museum Sønderjylland/Palle Skov

Franciska Clausen levede midt i den europæiske avantgarde. Hun var elskerinde og assistent for Fernand Legér i 1920’ernes Paris. Hun studerede hos den tyske ekspressionist Hofmann og hos den ungarske konstruktivist Moholy-Nagy. Og samtidig udviklede hun sin egen nonfigurative, geometriske stil. Men i begyndelsen af 1930’erne måtte Franciska Clausen vende hjem til Sønderjylland på grund af økonomiske problemer.

I Danmark fik hendes abstrakte værker ikke meget opmærksomhed, og de næste par årtier udstillede hun meget sjældent. Hun begyndte dog at male naturalistiske portrætter og blev så anerkendt for det, at hun blev bestilt til at male både dronning Margrethe (1977) og dronning Ingrid (1980).

Men hun havde også en stor betydning i international moderne kunst, og den indsats blev langsomt beskrevet op gennem 1950’erne, hvilket gav den sønderjyske maler mod på at male abstrakt igen.

På Kunstmuseet Brundlund Slot hænger Franciska Clausen-malerier, tegninger og gouacher, der afspejler hele hendes karriere.

Udstillingen ”Franciska Clausen og det evige eksperiment” kan opleves frem til 24. april 2022 på Brundlund Slot i Aabenraa.

Annonce
Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Kultur

Gammel kærlighed til metal ruster ikke: Jacob drømmer om at gøre Esbjerg til hovedstad for metalmusik igen

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce