Annonce
Billund

Fem unge anholdt efter skyderi og biljagt ved Grindsted Sygehus

Den smadrede bil på Hedemarken. Foto: René Lind Gammelmark

Efter lørdagens skyderi ved Grindsted Sygehus har politiet efter en intensiv jagt anholdt fem personer. Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, JydskeVestkysten.

Politiet modtog lørdag kort før klokken 16 en anmeldelse om, at en gruppe unge skabte uro uden for sygehuset. Kort efter blev anmeldelsen udvidet til, at der også skulle have været skyderi på sygehusets parkeringsplads, hvor en person blev ramt.

Meget tyder på, at gruppen derefter har taget flugten - først i bil og dernæst til fods.

Flere vidner har siden set kampklædte betjente ved Grindsted Rideskole, hvilket vagtchefen dog ikke har villet bekræfte før nu.

- Jeg kan bekræfte, at vi har været og stadig er til stede i området, siger Lars Grønlund.

JydskeVestkystens fotograf har taget billeder af en smadret bil på Hedemarken, der ligger på vejen mellem sygehuset og rideskolen. Bilen har tilsyneladende torpederet en lygtepæl.

Har den ødelagte bil noget med skudepisoden at gøre?

- Jeg kan ikke gå i detaljer, men der er en sammenhæng mellem tingene, fortæller vagtchefen.

De fem anholdte er mellem 16 og 22 år.

Lars Grønlund fortæller, at politiet fortsat efterforsker sagen intenst, men ønsker ind til videre ikke at give yderligere oplysninger.

Politiafspærring ved Grindsted Sygehus. Foto: René Lind Gammelmark
Kampklædte betjente ved Grindsted Rideskole. Foto: René Lind Gammelmark
Politiopbud i Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark
Den smadrede bil på Hedemarken. Foto: René Lind Gammelmark
Politiopbud i Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark
Den smadrede bil på Hedemarken. Foto: René Lind Gammelmark
Politiafspærring i Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark
Rideskolen i Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark
P-Plads ved Kirken. Foto: René Lind Gammelmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce