Annonce
Indland

Fem unge svenskere tiltales for dobbeltdrab i Herlev

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiets efterforskning var det bandemedlemmer fra Sverige, der stod bag drab på to mænd i juni 2019.

Efter omfattende efterforskning har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi rejst tiltale for et dobbeltdrab begået sidste sommer.

Annonce

Her blev to mænd på 21 og 23 år dræbt af en serie af skud, der blev affyret mod en bil i Sennepshaven i Herlev sidst på eftermiddagen den 25. juni.

Fem unge svenske bandemedlemmer er tiltalt for at have dræbt de to mænd, der ifølge politiet er fra en rivaliserende bande i Sverige.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den ene af de tiltalte blev anholdt få dage efter drabet. Siden fandt politiet - i samarbejde med svensk politi - frem til de øvrige fire.

De blev udleveret til Danmark, fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og efterfølgende varetægtsfængslet.

De fem bandemedlemmer er tiltalt for at have begået drabene som en del af en verserende konflikt mellem to svenske bander. De er mellem 17 og 25 år.

Foruden drab er de tiltalt for et drabsforsøg.

Det hænger sammen med, at en tredje person, der sad i bilen i Sennepshaven sammen med drabsofrene, slap uden at blive ramt af skud.

Det er tidligere beskrevet, at de nu tiltalte har somalisk baggrund. De er alle - ligesom de dræbte var - svenske statsborgere.

Efter dobbeltdrabet flygtede gerningsmændene i en bil - en Audi - der senere blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland.

I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

I dagene efter drabet skrev svenske medier, at de dræbte var sat i forbindelse med banden Shottaz i Stockholm-forstaden Rinkeby. Den ene skulle have en ledende rolle i grupperingen.

Banden har ligget i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Drabssagen skal behandles i Retten i Glostrup og begynder efter planen den 10. august. Der er afsat otte dage til sagen.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce