Annonce
Kolding

Fem varebiler stod i flammer: Det tyder ikke på en forbrydelse

Brandvæsenet var hurtigt på stedet og fik slukket flammerne. Arkivfoto: Local Eyes
- Der er ikke nogle spor efter ildspåsættelse, og der er ikke blevet set nogle mistænksomme personer i området, siger leder af Patruljecenter Syd

Kolding: Der ligger sandsynligvis ikke en forbrydelse bag, at fem varebiler natten til mandag brød ud i flammer på Venusvej 15.

Det fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, efter resultatet af brandundersøgelsen er kommet ind.

- Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse. Der er ikke nogle spor efter ildspåsættelse, og der er ikke blevet set nogle mistænksomme personer i området, fortæller Finn Ellesgaard Nielsen, der er leder af Patruljecenter Syd.

Varebilerne holdt parkeret på en parkeringsplads, og branden bredte sig ikke nogle nogle bygninger. Finn Ellesgaard Nielsen forklarer, at branden formentlig er opstået på grund af en teknisk fejl i en af bilerne.

- Branden er opstået i en af bilerne, og vindretningen har så gjort, at branden har bredt sig til flere biler. Det er vores konklusion, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Virksomheden Bache A/S, der har adresse på Venusvej 15, har oplyst til JydskeVestkysten, at tre af bilerne tilhørte dem, men ønskede ikke at fortælle mere, da både politi og forsikring er involveret i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce