Annonce
Danmark

Feriepenge modregnes i ydelser trods løfte om det modsatte

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Aftale om indefrosne feriepenge måtte ikke gå ud over sociale ydelser, men det er sket alligevel.

Annonce

Det var et stort politisk flertal, der i juni aftalte, at udbetalingen af indefrosne feriepenge ikke måtte påvirke sociale ydelser.

Men det sker alligevel, skriver Jyllands-Posten.

Det skyldes den såkaldte partnermodregning. Den betyder, at for eksempel førtidspensionister risikerer at blive trukket i den månedlige ydelse.

Feriepengene er skattepligtige som normal indtægt. Derfor anbefaler skattevæsenet, at man retter sin forskudsopgørelse, når man får beløbet udbetalt. Dermed risikerer man ikke at skulle betale restskat ved årsopgørelsen i marts.

Men partnermodregningen betyder ifølge avisen, at den ene part bliver trukket i sine ydelser, hvis parrets indkomst tilsammen ligger over en vis grænse.

Opgørelsen sker løbende på baggrund af forskudsopgørelsen. Når den justeres, kan sociale ydelser som førtidspension altså også justeres.

Så ændrer man forskudsopgørelse, som Skat anbefaler det, kan ens partner blive modregnet.

Justerer man ikke forskudsopgørelsen, ændres partnerens ydelse sig ikke. Til gengæld risikerer man at betale restskat til marts.

Udbetaling Danmark oplyser til Jyllands-Posten, at pengene automatisk vil blive ført tilbage i juni 2021.

Enhedslisten mener, at regeringen svigter borgerne, når modregningen sker stik imod den oprindelige aftale.

Det afviser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ifølge avisen.

- Tværtimod har vi aftalt, at ingen ydelser skal påvirkes. I den situation, at ens ægtefælle eller partners pension bliver påvirket, vil vedkommende få beløbet tilbage igen ved efterreguleringen.

- Der er der en ren teknisk årsag til, lyder det i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Han henviser til, at borgere har mulighed for at klage. Så kan myndigheden allerede nu rette udbetalingen op manuelt.

/ritzau/

Artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud

Annonce