Annonce
Erhverv

Feriepenge til indefrysning efter ny ferielov

Nu er det alvor. Vi er trådt ind i indefrysningsperioden, og snart skal de første virksomheder opgøre deres feriepengeforpligtelse efter de nye regler. Mange har behov for at få overblik over de økonomiske konsekvenser.

Vi har nu passeret 1. september 2019 og er dermed trådt ind i den såkaldte indefrysningsperiode efter de nye ferieregler. Den løber frem til udgangen af august måned næste år.

For denne periode skal feriepengene for alle lønmodtagere opgøres og indefryses enten hos deres arbejdsgiver eller hos fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Og vi nærmer os 30. september 2019, som er det tidspunkt, hvor virksomheder med regnskabsafslutning på denne dato – som de første – skal opgøre deres regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse efter nye regler.

Annonce

Beregning af indefrysningsbeløbet

Beløbet skal opgøres for hver enkelt medarbejder og beregnes som 12,5 procent af dennes ferieberettigede løn i indefrysningsperioden. Det svarer til den opgørelsesmetode, der anvendes ved beregning af feriepenge i forbindelse med en medarbejders fratræden eller ved den løbende opgørelse af feriepenge for timelønnede medarbejdere, og er altså en anden metode end den, som skal anvendes ved opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse.

Sidstnævnte skal fra nu af altid opgøres efter den konkrete metode.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at opgøre indefrysningsbeløbet og indberette dette til den nye fond senest ved udgangen af 2020. Indberetningen skal blandt andet indeholde oplysning om antal opsparede feriedage pr. medarbejder og den beløbsmæssige værdi heraf.

I indberetningen skal det tilkendegives, om arbejdsgiveren ønsker at beholde midlerne eller indbetale disse til fonden. Det sidste skal i givet fald ske i løbet af 2021.

Parkering af midlerne i virksomheden

Vælger arbejdsgiveren at beholde de indefrosne midler, skal de årligt – frem til medarbejderen går på pension – forrentes (indekseres) med en sats, hvis størrelse arbejdsgiveren hvert år modtager information om fra fonden.

Regnskabsmæssigt skal de indfrosne midler optages som anden gæld under langfristet gæld, mens indekseringen resultatføres som en finansiel omkostning. De midler, der forfalder til betaling i løbet af det kommende år, flyttes løbende til anden gæld under kortfristet gæld.

Hvis arbejdsgiveren vælger at beholde de indefrosne midler i eget regi, skal dette hvert år inden udgangen af august måned bekræftes overfor fonden. Arbejdsgiveren kan når som helst vælge at indbetale hele eller dele af forpligtelsen til fonden.

Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at den enkelte arbejdsgiver indbetaler feriemidlerne eller selv beholder dem i bindingsperioden, afhænger dels af beløbets størrelse og dels af virksomhedens konkrete likviditets- og rentemæssige stilling.

I BDO har vi udviklet en feriepengemodel, hvormed vi kan hjælpe med at få overblik over de økonomiske og likviditetsmæssige effekter af den nye ferielov og som blandt andet giver et overblik over størrelsen af feriepengeforpligtelsen til indefrysning samt ikke mindst, hvornår forpligtelsen forfalder til betaling.

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce