Annonce
Sønderborg

Ferieresort er en saltvandsindsprøjtning til selvtilliden

Nordals Ferieresort skal skabe nyt liv i det nordalsiske. Visualisering
Meldingen om milliardsum til Nordals Resort vækker begejstring og giver tro på fremtiden på Nordals.

NORDALS: "Nu kommer den endelig efter ti år i skyggen på Nordals" skrev tidligere folketingsmedlem og byrådsmedlem Jan Callesen, Dansk Folkeparti, på sin Facebook profil tidligt torsdag morgen, da nyheden kom frem om, at Linak Holding og Bitten & Mads Clausens Fond skyder 1,2 milliarder kroner i Nordals Ferieresort.

- Jeg er mega stolt over det, de mennesker har skabt. En visionsgruppe kom med ideer til, hvad der skulle til for at udvikle Nordals og har overgivet det til de højere magter, og det har virkelig ført noget med sig, siger Jan Callesen med en hensigtserklæring om, nu skal resten af Nordals med på udviklingen, så hele øen bliver en attraktion for de 200.000 besøgende, resortet årligt forventes at trække til Nordals.

Annonce

Resortet

Nordals Ferieresort er på 190 hektar mellem Havnbjerg Strand og Karlsminde. Det skal efter planen tælle 500 feriehuse, observatorium, skov, søer, bro, strand og besøgsgård foruden en waterpark, der alt sammen skal trække 200.000 årlige besøgende til fra Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Norge. Resortet bliver bæredygtigt og bygget i materialer, der harmonerer med de naturskønne omgivelser og landskabet. Linak Holding, Bitten & Mads Clausens Fond og Sønderborg kommune har netop sikret de 1,3 milliarder kroner, der skal til at bygge resortet.

En velment håndsrækning

Linaks stifter Bent Jensen sagde netop under offentliggørelsen af investeringen i resortet, at det fra hans side er ment som en håndsrækning til det, han kommer af.

- Jeg vil gerne være med til at gøre noget for Nordals. Jeg er født i Nordborg, og man kan se, det er gået skidt for byen de senere år. Det må hjælpe, at der nu bliver arbejde til 300 mennesker, og resortet trækker sikkert også turister til Nordborg, sagde Bent Jensen.

- Der er lavet en udviklingsplan, der også skal komme Nordborg og Nordals til gode. Vi har jo mange ting at byde på og skal blive bedre til at gøre opmærksom på ting som traktormuseum, Hjortspring-båden, flintesamling og SAAB museum under et hele, så turisterne ved, der er noget at komme efter. Det er en fantastisk cadeau, at der bliver investereret så mange penge i området, siger Jan Callesen med en opfordring til også at leve op til det løft, Als får.

- Det nytter selvfølglig ikke, at bevoksningen gror én over hovedet, så man intet kan se, som det er tilfældet omkring Nordborg Sø i øjeblikket, eller at der ikke bliver gjort elementære ting, som bidrager til, omgivelserne tager sig ordentlige ud. Førstehåndsindtrykket af afgørende, siger Jan Callesen.

Han forestiller sig en søpark med bro og kajakker og en udvikling af hele byen med cafeer og restauranter og nye butikker i lækre, indbydende omgivelser. Selv er han farvehandler, men der må gerne komme butikker med mere sæsonpræg og turismeappel, hvis det står til Jan Callesen.

- Vi skal tænke fem år frem og mere til i bestræbelserne på at trække folk til Nordals. Vi har ikke noget turistkontor, men to grønne mænd, der går rundt og spørger turisterne, om de har et problem af en eller anden art. Vi har meget at lære. Nu kommer Tour de France snart. Det er en verdensbegivenhed, og storinvestorer har vist, de tror på Nordals. Der er meget at bygge videre på, og det er vi forpligtede til at gøre, siger Jan Callesen.

- Det er en investering i Nordals. Det er måske ikke en af de bedste, men det skal bidrage til, der bliver lagt flere penge på Nordals, var Bent Jensens begrundelse for at skyde en stor sum i udviklingen af sin fødeø.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce