Annonce
Læserbrev

Fest

Annonce

Læserbrev: Når JV lørdag den 9. november mener det er et vigtigt budskab at bibringe læserne, at byrådet inklusiv embedsmænd har valgt at "fejre" et budget forlig med en middag for det samlede byråd plus embedsmænd på 276 kroner per person inklusiv postevand og hvide duge, med en artikel på forsiden samt en stort opsat forside på lokalsiden Esbjerg med overskrift: "Her blev der ikke sparet – politikere festede efter millionbesparelse", må det klart være et forsøg fra JV's side, at fremme begrebet "politikerlede". En samlet udgift på 21.000 kroner,- er efter min og Dansk Folkepartis mening helt indenfor de acceptable rammer, vi taler om et samlet budget på mere end 100 milliarder. Byrådet har netop i år, i forhold til sidste år, og med anbefaling fra Dansk Folkeparti besluttet at afholde de afsluttende budget forhandlinger på "hjemmebane", nemlig på rådhuset i Esbjerg i modsætning til sidste år, med et ophold på hotel i Billund. Kære JV kom nu ind i kampen, jeres position i samfundet er på alle måder truet, men dette er ikke en farbar vej. Naturligvis skal der være plads til en udgift på 276 kroner per person i et samlet budget på mere end 100 milliarder. I Dansk Folkeparti er vi 100 procent enig i en ansvarlig omgang med især offentlige midler. Sammen prøver vi at få flere, gerne personer fra det private erhvervsliv, til at interessere sig for det lokale politiske arbejde. Netop fra denne befolkningsgruppe har vi brug for input og erfaring for at træffe de rigtige beslutninger, men ovenstående artikel, er langt fra fremmende for denne proces, tværtimod direkte skadelig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce