Annonce
Esbjerg

Festival åbnede med masser af nærvær

Pinsens musikfestival på Fanø begyndte fredag med en intim koncert, leveret af den norske juvel, Thomas Dybdahl. Baren omkring teltscenen var lukket, og folk i teltet blev bedt om ikke at snakke sammen eller på anden vis forstyrre den ro, arrangørerne ønskede at tilbyde. Foto: Chresten Bergh

Fanø Vesterland bød fredag eftermiddag på en intim koncert med norske Thomas Dybdahl. Al snak og støjende adfærd var fodbudt omkring teltscenen, og det gav mange festivalgæster en anderledes start på et par festfyldte dage.

Fanø: Normalt er festivaler noget, mange forbinder med masser af larm. Musikken er mega-høj. Folk skråler med, det bedste de har lært, og støj-niveauet har det med at stige i takt med promillerne.

Fanø Vesterland vil det anderledes i år.

Programmet er smækfyldt med hede koncerter, og øllene ryger over bardiskene i hastigt tempo, men fredag tog festivalen sin begyndelse i et yderst roligt tempo. Baren var lukket, og folk i teltet blev bedt om at gå, hvis de talte for højlydt eller på anden vis forstyrrede den ro, man forsøgte at skabe omkring den norske musiker Thomas Dybdahl, som optrådte alene på scenen med sin guitar.

Den norske juvel, som Thomas Dybdahl bliver kaldt, tryllebandt sit publikum med sine sange, der fik lige nøjagtigt den plads og det nærvær, sange fra hjertet har brug for.

Folk enten sad eller stod og lyttede intenst. Nogle helt tæt på hinanden i kropslig omfavnelse; andre med lukkede øjne i selvvalgt ensomhed. Sofaerne bag i teltet blev flittigt brugt, og selv børn, som kiggede indenfor i teltet, fornemmede lynhurtigt, at "ssshhh - her er der festival".

Annonce

Der er opstået en kultur de senere år, der går i retning af, at den musik, der spilles på festivaler, skal være musik, man også har mulighed for at lytte til i stedet for bare at stå og snakke med naboen.

Jesper Møller, tovholder på Fanø Vesterland

Masser af musik

Fanø Vesterland 2018 byder på masser af populære musiknavne. Festivalen begyndte fredag eftermiddag, hvor bilkøen til Fanø-færgen var meget lang, og den fortsætter lørdag. Der spilles musik på to scener - en teltscene og en open air-scene. Blandt musiknavnene er Rasmus Nøhr, Turboweekend, C.V. Jørgensen og Marie Key.Se det fulde program på festivalens hjemmeside: http://fanoevesterland.dk/

Små babyer kan også godt gå på festival - især når koncerten er intim, og der er skruet ned for lyden. Foto: Chresten Bergh

Har lyttet til debatten

- Vi har lavet det her tiltag, fordi vi har lyttet til den debat, der er omkring dét at gå på festival, blandt andet på Tobakkens hjemmeside. Der er opstået en kultur de senere år, der går i retning af, at den musik, der spilles på festivaler, skal være musik, man også har mulighed for at lytte til i stedet for bare at stå og snakke med naboen, fortæller Jesper Møller, tovholder på festivalen og medlem af foreningen bag festivalen. (Foreningen hedder "Fanø Vesterland").

Han oplyser, at det nye tiltag allerede inden fredag blev rost af mange, og at den intime koncert derfor formentligt er kommet for at blive.

Det er i år 6. gang, man afvikler Fanø Vesterland på Fanø, og Thomas Dybdahl er det første udenlandske navn på festivalen.

På spørgsmålet, om det er planen at udvide antallet af udenlandske koncertnavne, svarer Jesper Møller:

- Nej, det har vi ikke nogen musikalsk ambition om. Det har været et ønske at få Thomas Dybdahl på festivalprogrammet i mange år, og i år lykkedes det så. De fleste bands kan heldigvis finde ud af at spille intime koncerter, så på sigt vil der være gode muligheder for at tilbyde koncerter, der giver en stille og rolig start på festivalen.

Thomas Dybdahls sange fik lige akkurat den plads og det nærvær, de har brug for. Han roste da også arrangementet fra scenen. Foto: Chresten Bergh
Uden for teltet var der gang i både øllene, latteren og de høje samtaler. Foto: Chresten Bergh
Thomas Dybdahl spillede både numre fra debutpladen fra 2002 og numre af nyere dato. Foto: Chresten Bergh
Den norske musiker havde kun to instrumenter med sig på scenen - en guitar og en mundharmonika. Foto: Chresten Bergh
Der blev lyttet meget intenst til musikken. Nogle sad med lukkede øjne og nød såvel toner som sangtekster. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce