Annonce
Haderslev

Festival fordoblede overskuddet

Også arrangørerne har grund til at have armene i vejret efter årets festival. Arkivfoto: Timo Battefeld
Kløften Festivalen 2019 gav 800.000 kroner i overskud, hvilket er dobbelt så meget som i 2018. Truslen om store udgifter til byggetilladelser er ikke afblæst.

HADERSLEV: Med et resultat på 801.730 kroner efter årets festival, fordoblede Kløften sit overskud i forhold til 2018-udgaven. Den gav et overskud på godt 417.000 kroner.

Overskuddet er netop blevet delt ud til foreninger og organisationer, hvoraf nogle i år har adresse udenfor Haderslev Kommune. I alt 37 projekter blev støttet.

De bestod til et 12-tal.

Anette Kastbjerg, Kløften Festivalen

Annonce

Store forandringer

2019 blev et år med store forandringer for festivalen, og alle udgifter er blevet kigget nøje igennem, fortæller formanden, Anette Kastbjerg, og næstformanden,Lars Rosenlund, kalder processen for en turn around.

En af de store nyskabelser var, at festivalen er blevet kontantløs. Dermed er Kløften sprunget på en vogn, hvor i forvejen Roskilde, Tidnerbox og Nibe Festivalen befinder sig.

Ifølge Anette Kastbjerg har arrangørerne brugt 60.000 kroner på at håndtere kontanter.

På andre konti blev der også sparet. Således blev de frivilliges T-shirts genanvendt.

Annonce

Frivillige vagter

De frivillige overtog endevidere sikkerheden på pladsen, hvad der tidligere har været udliciteret til et firma.

- De bestod til et 12-tal, siger Anette Kastbjerg.

Overgangen til frivilligt sikkerhedskorps gav nye udgifter til optræningen, men den helt store økonomiske udfordring kom et andet sted fra:

Fra årsskiftet stod større udendørs arrangementer over for at skulle betale for ekstern, certificeret rådgivning til pladsindretning, fordi den byggetekniske sagsbehandling skulle tages fra kommunerne.

Det ville, har festivalens sikkerhedschef, Bjarne Davidsen, vurderet, betyde en årlig regning på 300.000 kroner, og nyheden udløste heftig aktivitet blandt landets festivaler og markedsfester.

Efter nogle dage greb boligminister Kaare Dybvad ind, så forholdene ikke ændres i 2020:

- Men han har kun forlænget overgangsordningen, advarede Anette Kastbjerg i en tale til et arrangement for de foreninger, der har fået del i årets overskud.

Programmet til årets festival er færdigt, men ikke offentliggjort. Det skyldes konkurrenceforhold, forklarer Lars Roselund.

Der bliver 54 koncerter, og for første gang bliver der musik på alle scener om torsdagen.

Læs side 2+3

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce