Annonce
Kolding

Festival vil fylde Amfiscenen med musik og mennesker

Outlandish spiller ved Fylke Festival pop up fredag 7. august på Amfiscenen. Pressefoto
Outlandish, Patrick Dorgan og Jonah Blacksmith Trio giver koncert på Koldings Amfiscene fredag 7. august, hvor Volkerts Fylke arrangerer pop op-festival.
Annonce

Kolding: Det var planen at holdet bag Volkerts Fylke i Dalbygade ville omdanne p-pladsen på den anden side af vejen til en stor festivalplads 29. august i år. Men de planer har coronavirus sat en stopper for.

I stedet inviterer arrangørerne nu til en pop op-udgave af Fylke Festival. Det sker fredag 7. august på Amfiscenen i Kolding fra kl. 15.30 til 23.

På plakaten er de danske artister Outlandish, Patrick Dorgan og Jonah Blacksmith Trio.

Der er sat 450 billetter til salg, og publikum bliver placeret på stole med passende afstand.

- Vi håber, at Kolding vil bakke op om dette initiativ. Vi har valgt denne dato, da det jo er lige midt i, hvor Smukfest skulle have været. Vi ved jo fra vores år på Smukfest med pop op-restaurant, at mange koldingensere normalt deltager i Danmarks smukkeste festival i Skanderborg. Det bliver jo ikke til noget i år. Derfor håber vi på opbakning til vores initiativ, lyder det fra arrangør Jimi Kristensen.

Annonce

En intim oplevelse

Da der er plads til 2.500 tilskuere på Amfiscenen, bliver der god plads til de 450 koncertgæster, som bliver placerer tæt på scenen, så det gerne skal blive en intim oplevelse.


Vi håber, at Kolding vil bakke op om dette initiativ.

Jimi Kristensen, arrangør


Området ved indgangen vil blive indrettet med loungemøbler, madboder og forskellige barer.

- Der er lagt nogle pauser ind mellem koncerterne, så gæsterne får god mulighed for at strække benene og stille tørsten, siger Jimi Kristensen.

Pop op-festivalen kan byde på servering fra Peter Larsen Kaffe, Bryggeriet Fuglsang, Nohrlund Cocktails og Volkerts Fylkes nye bålkøkken, som blandt andet byder på burgere og naan brød.

Fakta

Fylke Festival pop op.

Fredag 7. august.

Amfiscenen i Kolding.

Pladsen åbner kl. 15.30.

Kl. 16.30 Outlandish Trio.

Kl. 18.30 Patrick Dorgan.

Kl. 20.30 Jonah Blacksmith Trio.

Kl. 23.00 Pladsen lukker.

Billetsalg: Volkerts.dk.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce