Annonce
Esbjerg

Festivalformand føler ingen skyld: Vi har prøvet alt

Et underskud på en halv million kroner fra årets festival gør, at Esbjerg Rock Festival lukker og slukker efter 28 år. Foreningen bag festivalen opløser sig selv, oplyser formand Carsten Agerbæk. Foto: André Thorup

Formanden for Esbjerg Rock Festival beklager lukningen af den 28 år gamle festival. Han siger, at folkene bag festivalen har prøvet alt, men tirsdag fik de en besked fra Esbjerg Kommune, og så var det slut.

Esbjerg: Esbjerg Rock Festival 2018 var formentlig den sidste af slagsen. Foreningen bag festivalen, som har eksisteret i 28 år, meddelte tirsdag at den lukker og slukker.

Ifølge formand Carsten Agerbæk sker det, fordi det ikke lykkedes at sælge det forventede antal billetter, hvorfor det kommende regnskab vil vise et markant underskud. Blandt årsagerne nævner han, at rockfestivalen i år fik konkurrence af "Hede Rytmer", ligesom han peger på, at esbjergenserne denne sommer har kunnet vælge mellem et stort udbud af gratis og billige musikarrangementer.

- For at sætte det lidt på spidsen, så var vi endt i et nul, hvis vi havde solgt cirka 500 billetter mere, siger Carsten Agerbæk.

I stedet kommer festivalen ud med et underskud på en halv million kroner. Det på trods af, at festivalen for blot et år siden modtog en million kroner som et engangstilskud fra Esbjerg Kommune. Ifølge formanden er gælden fordelt på cirka ti leverandører, herunder festivalens stifter Søren Højbjerg, som nu står til et større eller mindre tab. Formanden afviser imidlertid, at kreditorer vil kunne hente noget af deres tab hjem ved at begære foreningen bag festivalen for konkurs.

- Det vil de ikke få noget ud af. Man kan jo ikke plukke en skaldet mand. Vi har løbende orienteret kreditorerne, og de er naturligvis trætte af situationen, men de kan også godt se, at vi har prøvet alt. Vi har ingen skyldfølelse, siger Carsten Agerbæk.

Annonce

Esbjerg Rock Festival

Esbjerg Rock Festival har eksisteret i 28 år, siden Søren Højberg for første gang arrangerede koncert i Vognsbølparken.Sidste år overgik aktiviteterne fra at være en kommerciel forretning til at været drevet af en forening, som en aktivitet under en ny fond.

Årets festival var således den første uden Søren Højbergs officielle deltagelse, han har dog været ansat af foreningen til at løse forskellige opgaver, og i den forbindelse er han ifølge foreningens formand blandt kreditorerne.

Ikke en kommunal opgave

Selvom det som nævnt er mindre end et år siden, at foreningen modtog et kommunalt tilskud på en million kroner, søgte festivalen i forbindelse med de netop overståede kommunale budgetforhandlinger om yderligere støtte på 1,4 millioner kroner, men fik et blankt afslag.

Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er selv mangeårig deltager ved festivalen, men han fastholder, at det ikke er en kommunal opgave at drive et arrangement som Esbjerg Rock Festival. Tirsdag fik folkene bag Esbjerg Rock Festival besked om, at Esbjerg Kommune ikke spytter flere penge i kassen.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over lukningen, men jeg synes, vi har gjort, hvad vi kunne fra kommunens side. Hvis festivalen ikke er bæredygtig, så må den falde. I stedet kan man håbe, at andre vil gribe bolden og lave en festival i Esbjerg, siger borgmesteren.

I givet fald bliver det uden Carsten Agerbæks deltagelse.

- Men det ville undre mig, hvis ikke der er andre der tager teten, siger han.

Han oplyser, at bestyrelsen vil nu træffe de nødvendige foranstaltninger, der formelt skal afvikle Foreningen Esbjerg Rock Festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce