Annonce
Indland

Festivalgæster efterlader op mod 2000 ton affald

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival brander sig på at være bæredygtig. Alligevel samler festivalen 2000 ton affald hvert år.

Man skulle ikke tro, at en stor del af gæsterne på Roskilde Festival tog hjem natten til søndag, når man kigger ud over resterne af festivalpladsen.

For efter at festivalen officielt er slut søndag eftermiddag, står der fortsat række efter række med opslåede telte, som er efterladt til skrald.

Den store mængde affald efterlades, selv om Roskilde Festival igen i år har forsøgt sig med nye indsatser for at nedbringe mængden af affald.

Festivalens talskvinde, Christina Bilde, mener dog, at det går den rigtige vej.

- Når man kigger derud, så synes jeg både, at man ser områder, der bliver større og større, hvor folk rydder op, og så ser man også et campingområde, som stadigvæk flyder med telte.

- Men vores generelle indtryk er faktisk, at vi har deltagere i år, som har fyldt containerne på sorteringsstationerne, og som under festivalen har været gode til at bruge affaldsspandene, siger hun.

Roskilde Festival har de seneste tre år samlet mere end 2000 ton affald, når den otte dage lange festival er slut.

Størstedelen af affaldet bliver kørt til forbrænding, og oprydningsarbejdet koster Roskilde Festival cirka otte millioner kroner.

Men fordi festivalen ønsker at tage førertrøjen på i forhold til grøn omstilling, har Roskilde Festival i år forsøgt sig med nogle nye indsatser for at nedbringe mængden af skrald.

Blandt andet ved at udvide campingområder såsom Clean Out Loud, hvor festivalgæsterne påkræves at rydde op. Festivalen har også afskaffet glas og sugerør af engangsplastik og indført genanvendelige glas.

I juli gennemførte festivalen Northside i Aarhus den første festival uden glas af engangsplastik. Her oplevede man, at det smittede af på festivalgæsterne, så de generelt holdt pladsen ren og pæn.

Det førte blandt andet til, at to oprydningshold, som mødte ind en morgen under festivalen, ikke havde noget at lave, fordi der ikke var noget affald.

Det er langtfra det samme, man kan sige om årets Roskilde Festival. Alligevel tror Christina Bilde, at sådanne tiltag har en indvirkning på gæsternes vaner.

- Det er svært at sammenligne med Northside, fordi vi er en campingfestival, hvor man kan efterlade alt muligt andet end krus.

- Men jeg tror helt klart, det betyder noget. Det er for svært at sige mængdemæssigt, hvor meget det betyder. Men jeg tror helt klart, det er noget, der skubber til vores deltageres bevidsthed, siger hun.

Det er søndag eftermiddag endnu ikke til at sige, hvor mange ton affald Roskilde Festival ender med at samle sammen i år.

Det tager nemlig som minimum tre måneder at rydde op efter festivalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce