Annonce
Haderslev

Festivalgæster er forbløffede

Lars Nauheimer fra Tønder og Henning Andersen fra Fredericia plejer at være til Kløften Festival. Lørdag måtte de nøjes med den tomme plads rundt om det røde vandtårn. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Haderslev: - Det er godt nok småt og  helt anderledes.

Forundringen lyser ud af stemmen hos Lars Nauheimer fra Tønder, der sammen med sit vennepar Hanne og Henning Andersen fra Fredericia er taget til Haderslev i et forsøg på at finde Kløften Festivalen.

De er alle tre traditionelt gæster ved festivalen, som i år er aflyst på grund af corona. Derfor er de taget på sightseeing. For at se stedet, hvor tusindvis af gæster rundt om og nedenfor det røde vandtårn traditionelt fester, mens de lytter til musik på de forskellige scener.

- Her plejer at være fyldt, men her er der jo intet, siger Lars Nauheimer, der mener, at pladsen rundt om vandtårnet ser mindre ud, når der ikke er festival.

- Så virker det hele meget større, lige nu ser det fuldstændig anderledes ud.

Da de ikke kan komme til festival, har de downloadet festival-appen, og der er også blevet indkøbt en højttaler. Så kan de følge med fra sommerhuset i Kelstrup, hvor de tilbringer weekenden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce