Annonce
Indland

Festivalgæster er forvirrede over nye genanvendelige glas

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Det har været en "hård fødsel" for de nye vaskbare glas, som skal gøre Roskilde Festival mere klimavenlig.

På årets Roskilde Festival har gæsterne for første gang kunnet nyde deres kolde drikkevarer fra glas af genbrugsplastik.

Selv om initiativet er blevet taget godt imod, så har de nye glas i praksis medført megen forvirring og problemer.

Det fortæller Roskilde Festivals divisionschef, Lars Orlamundt.

- Overordnet set er det gået rigtig godt, men det har været en meget hård fødsel. Det har været en stor omvæltning både for vores gæster, frivillige og boder, siger han.

De vaskbare og genanvendelige glas er blevet til virkelighed i et samarbejde med fire af Danmarks største festivaler.

Festivalerne Northside, Tinderbox og Grøn har alle - sammen med Roskilde Festival - afskaffet de to millioner glas af engangsplastik, som festivalerne hver især langer over disken hvert år.

Det har de gjort for at mindske mængden af affald, som tidligere år har rummet 20 ton affald fra engangsplastik.

- Til at starte med fik vi rigtig mange reaktioner fra folk, der syntes, det var vildt fedt, fordi vi gør noget.

- Men det er klart, at når de så kommer herud, og der er kø til boden, hvor man gerne vil aflevere sit glas, så tænker man over, hvor besværligt det kommer til at være, siger Lars Orlamundt.

Han tilføjer, at festivalen i det hele taget har oplevet, at det har været svært at guide gæsterne i forhold til, hvordan de skal bære sig ad med det nye system.

- At være i en sammenhæng, hvor man skal kommunikere til på den anden side af 130.000 mennesker, og man skal lære dem noget nyt. Det er virkelig, virkelig svært, siger Lars Orlamundt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce