Annonce
Sønderborg

Festivalhjerter under solen

Stemningen var fantastisk fredag eftermiddag under Michael Falch-koncerten. Foto: Timo Battefeld
Nord-Als Musikfestival åbnede fredag for festival nummer 39 bag Nordborg Slots mure.

Nordborg: Det tager kun få minutter. Så er festivalstemningen der. Klokken 14.00 fredag åbnede Nord-Als Musikfestival for porten til de 6000 publikummer, som havde sikret sig billet til festival dag et. Med sol fra en skyfri himmel blev bænkene ved Gårdscenen hurtigt besat, og bordene fik selskab af kolde fadøl. Og med Michael Falch på scenen var festivalbarometret skudt i top allerede fra begyndelsen.

- Hvor er det godt at se jer i solen. Ærligt talt, så troede jeg ikke, at der ville være så mange mennesker her så tidligt på eftermiddagen. Hvor er det fantastisk, sagde Michael Falch til publikum.

Han havde taget sit band og nye og gamle numre med, og lidt Malurt havde Michael Falch også med. Han blev grebet af den kærlige festivalstemning, blev trukket ud på langbordene og gav en dans på et bord til publikums store begejstring. Sangen 'Vil du break my heart' satte gang i den helt store fællessang, hvor publikum sang omkvædet 'Vil du, vil du break my heart wo oh åååh' i flere minutter.

Annonce

Hvor er det godt at se jer i solen. Ærligt talt, så troede jeg ikke, at der ville være så mange mennesker her så tidligt på eftermiddagen. Hvor er det fantastisk.

Michael Falch

39 års festivalerfaring

Den 39 år gamle festival holder fast i mange publikummer, som kommer på festivalen år efter år. 59-årige Ejner Jørgensen fra Nørre Nebel ved Kolding har holdt af festivalen, siden han var 19 år. Han har været med på den nordalsiske festival 39 gange. Han bor på campingpladsen med sine venner, hvor de har installeret sig med en ølmaskine.

- Det er så hyggeligt. Det er fast, at vi kommer her hvert år. Min datter har været med 30 gange. Hvad kan man mere ønske sig. Godt vejr, god musik, dejlige mennesker og kolde øl, smilede Ejner Jørgensen.

Han tager på festivalen med venner fra Kolding, og med årene har han fået venner fra Nordals, som han mødes med hvert år på festivalen.

Frivillig hygge

Foran Parkscenen samlede Bikstok publikum i alle aldre. Blæs Bukki, Pharfar og Eaggermann fik publikum til at gynge i takt til rytmerne. 8-årige Benjamin kendte ikke Bikstok, inden Nord-Als Musikfestival. Men nu stod han foran scenen og kastede håndtegn op mod de tre frontmænd.

- Jeg synes, de er gode. Det er god musik, smilede han.

Han var på festival med sin mor, far og søstrene Nanna og Klara på fem og et år. Mor Karina og far Kim har været frivillige for Midtals Friskole på campingpladsen i fem år og har taget børnene med hvert år.

- Børnene har været med alle årene, så de er vant til det. Den lille var to måneder, da vi var med sidste år. Det er en rigtig hyggelig festival for folk i alle aldre. Vi er trygge ved at lade børnene gå rundt her. Folk bliver ikke så fulde og tager hensyn, sagde Karina Frederiksen.

Imens satte Bikstok festen i gang på scenen med 'Fabrik' og 'Danmarks koner'. På Gårdscenen lukkede Anya lækre R&B-rytmer ud over publikum, som kvitterede med jubel.

- Tusind tak, hvor er I dejlige, sagde hun ud over publikum i aftensolen.

For det er det, Nord-Als Musikfestival kan. Den har et festivalhjerte, som ikke breaker dit heart.

Bikstok giver godt humør på Parkscenen. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce