Annonce
Tønder

Festivalleder: Vi vil så gerne have folk bliver lidt længere

Torsdag fortalte administrerende direktør, Bert Schultz og kunstnerisk leder Maria Theessink om festivalen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Torsdag forud for åbningen af Tønder Festival fortalte de to ledere Maria Theessink og Bert Schultz om afbud, armbåndssalg og nye tiltag.

Tønder: Afbud. Nyheder. Og et fremragende armbåndssalg. Det var nogle af emnerne, da der torsdag formiddag blev holdt pressemøde inden åbningen af Tønder Festival.

Festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, lagde ud med nogle ord om afbudene fra henholdsvis John Moreland, Lion Bear Fox og hovednavnet John Prine. Det sidste var det seneste og ikke just sjovt.

- Det er ikke let at finde en erstatning af hans kaliber. Det var faktisk umuligt, sagde Maria Theessink, der i stedet fik stor opbakning af andre musikere til at lave en hyldestkoncert for John Prine med hans sange.

Den kan opleves søndag aften.

Bert Schultz, festivalens administrerende direktør, fortalte, at der var travlhed forud for åbningen. Travlhed, men kontrol.

- Tingene er klar. Vi er i starthullerne, sagde direktøren, der kom ind på nye tiltag - blandt andet restauranten Rungholt.

Campingpladsen arbejdes der løbende med i disse år.

- Jeg synes, det begynder at blive et spændende område i sig selv, sagde Bert Schultz, der pegede på, at alle må gå en tur på campingpladsen, hvor der blandt andet er en scene og en markedsplads.

Annonce

Vi har det lidt lige som Fakta. Vi vil gerne have folk bliver lidt længere.

Maria Theessink, kunstnerisk leder

Fremragende armbåndssalg

Armbåndssalget ser ikke ringe ud - for at sige det mildt.

- Vi læner os meget op af det, der hedder udsolgt både i partout og lørdag, fortalte Bert Schultz.

Maria Theessink kunne efter pressemødet fortælle, at man i år har valgt at forhøje antallet af armbånd gældende alle fire dage.

- Fordi vi har det lidt lige som Fakta. Vi vil gerne have folk bliver lidt længere, påpegede hun.

Til gengæld er der ikke så mange lørdagsarmbånd til salg som sidste år.

- Det er vigtigt for os, at det er rart at være her. At der ikke er for mange mennesker, fortalte Maria Theessink inden pladsen åbnede klokken 12.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce